Svar: Stop natamning del 3
Kære Lotte
Det lyder som om at det går godt og stille og roligt fremad, det lyder rigtig fint det du fortæller og måden I tackler det hele på :)
Det vil være rigtig fint at du nu ammer 3 gange i døgnet og jeg vil anbefale at disse tre amninger ligger inden middagslur, aften og sen aften. Det betyder at amningerne i løbet af eftermiddagen skal fjernes og i stedet kan du her tilbyde jeres datter lidt tykmælk med revne æbler eller lidt frugtmos, ½ bolle med smør, ost, lidt frisk frugt i hånden at gumle på selv og vand af kop.
I 10-12 måneders alderen vil det ofte være passende med 2 amninger i døgnet. I nogle familier ligger disse bedst inden middagslur og aften og i andre familier fungerer det bedst at de f.eks. ligger aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten.
Da du skal starte på arbejde og derfor ikke vil være hjemme i løbet af dagen, så vil det hos jer sandsynligvis passe bedst at du ammer aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten. Altså f.eks. kl 20 og 24 eller kl 20 og kl 02 (alt efter ...
... hvornår hun vågner og søger brystet og viser behov). Amningen inden middagsluren vil skulle erstattes af en kop mælk og en banan og på den måde skal hun lærer at sove lur uden at blive ammet først - ligesom hun lige nu bliver om formiddagen.
Så hos jer skal amningerne om eftermiddagen skæres væk nok, herefter skal du fjerne amningen inden middagslur og så skal du stadig amme aften og f.eks. sen aften, hvorefter hun så skal sove til næste morgen tidlig uden mælk, men stadig kan have behov for din nærhed, tryghed og ro. Netop når I skal adskilles om dagen, vil hun naturligt godt kunne søge dig ekstra om natten og have ekstra meget brug for at mærke at du er der stadigvæk.
Det anbefales at hun ammes til hun er 1 år og herefter kan du amme så længe både du og din datter trives med det. Det vil ofte være fint med en enkelt amning og ofte er det amningen inden putning om aftenen, der bibeholdes længst tid. Stille og roligt kan den erstattes af en kop mælk, en godnathistorie, godnatsang osv.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

