Annonce

Annonce

Svar: Mad i hånden igen :-)


13. marts 2013

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sara

Det er rigtig vigtigt at du altid har din datter under opsyn, når hun sidder med noget i hånden og du skal naturligvis hjælpe hende, hvis hun har tendens til at fejlsynke, ligesom du skal udskifte brødskorper og lignende, når de bliver for snaskede.

Banan og advokado kan du give hende meget små bidder af, men at give det helt vil hun have svært ved at kapere, når hun ikke er ældre. Hvis hun får bidt et stykke banan af, så vil hun have svært ved at tygge det med gummerne. Det kan også sætte sig fast i ganen på hende og hun vil naturligt have svært ved at "findele" det. Men en lille bitte bid, som du giver hende i munden, som hun kan sutte på, bevæge rundt i munden med tungen, fornemme konsistens og smag af vil være okay.

Ristede rugbrødsbjælker laver du i ovnen. Det giver en hårdt skorpe og en blød midte. Det gør at hun kan sidde og gumle lidt på det og samtidig opbløde det med spyt, uden at de knækker i større stykker. Hvis hun får bidt større stykker af og ikke kan kapere det, så må du fiske dem ud af munden på hende og så prøve at give hende noget andet, indtil hun er blevet lidt mere parat :)

Mange forældre bliver utroligt forskrækkede, når børn begynder at hoste og sprutte, når de spiser. Det kræver stor øvelse, at finde ud af at tygge og synke og det skal barnet have lov til at lære. Det er sådan at børn meget ofte selv vil kunne hoste evt. mad op. Når børnene får maden galt i halsen, så er det ofte fordi det er nyt mad, mad som de ikke kender, eller hvis maden har en for tyk konsistens. Det kan også være at de selv får bidt et for stort stykke af og endnu ikke har fundet ud af at tygge og derfor bare synker.

Det er naturligvis ubehageligt for barnet at hoste maden op, men det er også en beskyttende refleks, idet barnet får maden op forrest i munden. Nogle gange vil barnet så synke maden igen, andre gange spytte det ud.

Hvis din datter fejlsynker og bliver dårlig, så hun ikke kan få vejret, så er det vigtigt at kunne førstehjælp:

Hold din hånd på hendes pande og bøj hendes hoved let bagover. Se om du kan se noget i munden på hende og fjern det med en finger uden at komme til at presse det længere ned i halsen.

Hvis du mistænker at hun har mad eller andet i luftvejene og hun ikke er bevidstløs, så kan du give 5 hårde stød mellem skulderbladene, mens hun enten ligger på gulvet ved siden af dig eller ligger over din arm eller over dine ...


Annonce

... lår.

Hos større børn kan gives fem stød/klem i maven lige over navlen med stødretning opad. Man kan også bruge ”Heimlich’s manøvre”, hvor man presser sine hænder hårdt og hurtigt ind i maven med retning opad, mens man selv står bagved personen.

Hvis din datter ikke trækker vejret og er bevidstløs, så læg hende ned på gulvet eller på bordet. Hold den ene hånd på panden og hold den anden hånd på underkæben, som du løfter opad. Ved mindre børn, det vil sige børn under 1 år, vil hovedet som regel skulle holdes i neutral position for at opretholde frie luftveje.

Placer dit hoved få cm fra hendes mund og se ned på brystkassen om den hæver sig, lyt efter vejrtrækningslyde og føl efter bevægelser.

Hvis der er behov for at tilføre barnet luft, så bruges mund-næse metoden til børn under 1 år. Den udføres ved at anbringe sin mund over barnets mund og næse. Mund-mund metoden kan bruges til børn over 1 år. Her anbringer man sin mund over barnets mund og klemmer med to fingre om barnets næse, når man puster.

Der gives fem effektive indblæsninger. Det kan være vanskeligt at give indblæsninger til et lille barn, stille og roligt - se efter at brystkassen hæver sig når du puster.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du skal hele tiden sikre dig om du kan se hende bevæge sig, har hun vejrtrækning, hoster hun. Det hjælper ikke at måle pulsen, da det sikkert er din egen puls du vil mærke. Hvis der ikke er nogen reaktion fra barnet, skal man begynde at give hjertemassage.

Børn under et år: To fingre midt på brystbenet. Der gives 15 tryk og to indblæsninger. Er man alene, eller ikke sundhedsuddannet gives 30 tryk og to indblæsninger

Børn over et år: Én hånd midt på brystkassen. Der gives 15 tryk og to indblæsninger (30:2 hvis man er alene).

Og så skal du naturligvis tilkalde hjælp. Og jeg vil også sige at hvis du er alene og der er gået 1 minut og du ikke kan få liv i dit barn, så skal du bare ringe 112. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Så kan du efterfølgende gå igang med førstehjælp.

Det er sjældent nødvendigt at give førstehjælp til børn fordi de har svært ved at kapere deres skemad, men nu ved du hvordan:o)

Der er flere som tilbyder undervisning i førstehjælp og det kan generelt være en rigtig god idé at tage et kursus. Når man har børn kan der ske mange ting og det kan være godt at være forberedt.

Håber du kan bruge dette videre og at du ikke har fået "mindre is i maven" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce