Brev:
Vågner for tidligt og vil ikke sove igen

Kære Helen!
Tusind tak for dit svar. Jeg havde to spørgsmål sidst jeg skrev angående min søns søvn. Og jeg fik meget fint svar på den del, der handlede om de jævnlige opvågninger. Den anden del, handlede om, at min søn vågner (for) tidligt om morgenen/natten er jeg stadig usikker på, hvad jeg skal gøre ved.
Vores hverdag er, som jeg fortalte, præget af, at vores dag begynder kl. 6, hvor far står op for at møde kl 7 på arbejde. Vi andre skal gå 8.15 for at følge storesøster i skole.
Som det ser ud nu, vågner han mellem 4 og 5 og bliver ammet og vil så ikke falde i søvn igen ligegyldigt, hvad vi gør: sove videre i vores seng, skifte tissebleen, sove i mine/fars arme eller fortsætte i egen seng med godnat sang. Ingenting virker. Måske har vi prøvet for mange ting og været for inkonsekvente??? Eller er det dagsrytmen vi skal forsøge at ændre på??? For jeg synes, at det er et problem af flere årsager, at han vågner så tidligt:
1) Får han så nok søvn i løbet af døgnet?
2) Jeg selv er i hvert fald træt
3) Han er hamrende træt fra ved 7.30 tiden, hvor jeg giver ham morgenmad og hvor alting skal ske, da vi skal ud af døren 45 min efter, hvilket betyder, at han må lege selv efter morgenmad og her bare ligger og har lyst til at sove
4) på vej til skole falder han helt udkørt i søvn i barnevognen og jeg må lade storesøster gå ind i skole alene, selvom der på den skole, hun går, er tradition for at en forælder går med sit barn ind i 0.klasse og har 10 min til at komme på plads og morgenhyggesnakke
5) lurene starter for tidligt, hvilket betyder, at han tit er færdig med sin sidste lur kl. 14-15, og så er der lang tid til 19, hvorfor han så er træt og må holdes kørende den sidste ...
... time....
Ja, du kan se, at dagsrytmen for kommer lidt ud på et sidespor, når han vågner så tidligt, og jeg synes, at det er synd for ham, at han skal have flere perioder, hvor han bare er så træt uden, at jeg kan give ham mulighed for at sove. Og min anden bekymring er, om han så får søvn nok?? Jeg tror, at han får 13 timers søvn, og det er da lige i underkanten, ikke?
Hvad kan jeg mon gøre for at få ham til at sove bare til kl. 6?
Som jeg skrev i det sidste brev, ser dagsrytmen nogenlunde således ud:
4-5 (vågner) ammes
7.30 morgenmad, speltgrød, evt frugtmos
8.00 lur
10-11 (vågner) ammes/lidt frugtmos
11.30 frokost, grød eller groftmoset grøntsager, evt. lidt frugtmos
12.30-14 (lur) ammes
14-16 (vågner)tvebak, frugt og/eller frugtmos
17.30-18 groftmoset kød/fisk og grøntsager
19 ammes
Det optimale (som samtidig er realistisk) ville være, hvis han kunne sove bare til kl 6 og så vente med at sove sin første lur kl. 8.45. Hvad kan jeg gøre for enten at få ham til at sove længere om natten eller bare skubbe dagsrytmen (hvis 13 timer er nok), så han ikke bliver så træt før sin første lur om morgenen og ikke når at blive så træt, før han bliver lagt i seng om aftenen. Det er især trætheden om morgenen, der er problematisk. Ville jeg måske kunne lægge ham før kl. 19 (han bliver ammet (orker nogle gange ikke at die særliglænge, fordi han er så træt), får godnatsang og sover ca. 19.20 i sin egen seng) uden, at han så vågner det tidligere?? For så kan jeg da måske i det mindste give ham lidt mere søvn i løbet af dagen, eller tror du, at han så bare vil vågne det tidligere?
Jeg glæder mig meget til at høre dit svar og på forhånd tusind tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Unissen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.