Svar: Landsom grovmotorik
Hej med dig
Tak for dit brev :) Og velkommen til :)
Det lyder som om at I har fået jer en stor og dejlig pige - sikken vægtøgning - noget af forklaringen kan naturligt ligge i at hun skal bruge flere kræfter på at flytte på sig selv, netop fordi hun fysisk er en stor pige :)
Det lyder også som om at hendes start på livet har været lidt svær, hvilket naturligt godt kan påvirke hendes motoriske udvikling - dog lyder det som om at I har gjort rigtig meget aktivt for at stimulere hende og det er super godt. Når jeg læser jeres beskrivelse af hende, så får jeg helt klart indtryk af at hun også udvikler sig rigtig godt, der sker hele tiden noget nyt og hun er generelt rigtig godt med.
Og faktisk tænker jeg at det er meget normalt at hun stadig kan have svært ved at trille og rulle omkring. Hun er kun 6 måneder og det kan og vil naturligt komme hen af vejen :)
Når alt dette er sagt, så synes jeg dog ikke I skal gå og være bekymrede og jeg har den holdning, at det er bedre at undersøge en gang for meget end en gang for lidt. ...
... Jeg synes derfor vil det være rigtig godt at I drøfter det med jeres læge og jeg tænker også at I kan undersøge om der er en børnefysioterapeut tilknyttet kommunen som I bor i. Lægen kan evt. også henvise jer videre, hvis det skønnes nødvendigt, eller I kan naturligvis søge en privat.
En børnefysioterapeut vil kunne undersøge om jeres datter udviklingsmæssigt er hvor hun forventes at skulle være. Fysioterapeuten vil også kunne give jer nogle øvelser som I kan lave med jeres datter.
Derudover tænker jeg at I skal prøve at tale med lægen om, hvorvidt jeres datter kan have fået en låsning eller lignende i nakken som følge af den fødsel hun har haft. Nogle børn er sene til at udvikle sig motorisk, fordi de har nogle spændinger eller lignende i f.eks. nakke, ryg og skuldre. Tal med lægen om det. Hvis lægen skønner det relevant, kan en kiropraktor komme på tale.
Det er jo altid svært at vurdere et barns udvikling via en brevkasse, men jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre :)
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

