Svar: Baby skriger og er vred part. 2
Kære T
Hvor dejligt at høre at du kommer til mit foredrag i Måløv :)
Det er rigtig dejligt at høre, at du begynder at fornemme en lille forandring og at din dreng måske har lidt nemmere ved at finde ro nu og græder mindre under søvn, end du tidligere har oplevet. Små skridt i den rigtige retning er vigtige at holde fast i og selvom det kan føles som om at det går to skridt frem og et tilbage, så er det stadig frem:)
Når du giver ham mælk i forbindelse med putteritualet, så er det ofte en god idé at starte med at svøbe ham. Det kan være i dynen eller i en voksipose eller lignende. Du kan sidde med ham i armene, så han føler sig fuldstændig omsluttet og tryg.
Det er vigtigt at han får mælk som en fast del af sit putteritual og nogle gange kan det være en god idé at dele måltidet i to. Det vil sige at han får 1/2 flaske, herefter bliver skiftet, svøbt og så får han så den sidste 1/2 flaske i forbindelse med at han puttes.
Når du svøber ham, så hjælper du ham til fysisk ro. Det kan gøre det lettere for ham at blive flyttet fra din favn og ned hvor du ønsker han skal sove. Det kan også gøre det lettere for ham at overgive sig til søvnen i sengen. Svøb ham, se på ham, se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning. Hvis du sidder med ham i din favn, så prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er svøbt og det vil være rigtig godt, at han puttes med en sut og også har en sutteklud ved sit ansigt, det giver lidt samme fornemmelse, som når han ligger på din brystkasse, tæt på dig.
Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans ...
... krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Hold ham gerne i hånden, hjælp ham med at samle hænderne, som du beskriver du nu fornemmer er med til at give ham ro. Det er meget fint.
Hvis du skønner at han har svært ved skiftet mellem favn og seng, så kan du godt lade ham blive puttet i seng, barnevogn osv. men stadig stå der, holde hænderne på ham osv. Han må også gerne få sin flaske imens han ligger der. Du kan komme en lille pude eller lignende ind under madrassen i hovedgærdet, så han på den måde får eleveret hovedgærdet lidt. Det er vigtigt for at forebygge mellemørebetændelse, når han drikker af flasken :) Stadig være der, holde hænderne på ham og på den måde lulle ham til ro, men lade ham falde i søvn, der hvor han får flaske. Og så prøve at fjerne flasken lige der, hvor han næsten sover, men ikke sover helt.
Hvis du skønner at det bliver for varmt med svøb, så brug dynen eller hvad han nu sover med. Men så han netop føler sig omsluttet og tryg. Selvom han nu er 1/2 år eller korrigeret 4 1/2 måned, så kan han stadig godt have brug for at føle sig omsluttet og det er netop den effekt svøbet, voksiposen eller anden sovepose har.
Nogle gange om aftenen, kan det være en god idé at du lægger dig med ham og lader ham falde i søvn ved siden af dig i din seng om aftenen. Så han på den måde igen får masser af nærhed og fysisk kontakt, mærker at du er der, din varm og din ro og får overgivet sig til søvnen. Og så kan han puttes over i sin seng, når han sover godt - evt. sen aften inden du selv går i seng. Du skal bare sikre dig, at han ikke kan falde nogen steder og at det således er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Jeg håber du kan bruge denne uddybning lidt videre, fortsat held og lykke :)
Fortsat god weekend - og vi ses i Måløv :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

