Brev:
Bordskik, mad og amning
Hejsa Helen
Vi er dybt frustrerede over flere ting, men vi prøver at dele det op i flere breve til dig. Her er første brev omkring bordskik, mad og amning.
Da Lucas var 16 måneder var han færdig med at blive ammet og spiste mad både hjemme og i vuggestuen. Da han blev 18 måneder og var syg med lungebetændelse søgte han brystet og fik lov til at blive trøstet, selvom de både var flade og næppe med megen mælk i. Det er der kommet sidenhen. Vi har haft det ret hårdt selv, hvor jeg lige er blevet opereret pga fødselsskade (efter 1½ år), så vi har ikke haft overskud til at stoppe amningen for 2. gang før nu. Vi vil gerne slutte det og er igang med nedtrapning langsomt både så jeg undgår brystbetændelse og han ikke flipper ud over at der er stop fra den ene dag til den anden.
Lucas er 20 måneder. Han bliver ammet én gang om dagen eller natten, hvor han selv søger, men flere gange siger jeg nej og tilbyder ham vand eller mælk af kop i stedet for.
Dagsrytme:
Vi har indøvet samme dagsrytme hjemme som i vuggestuen, så det er ens hver dag.
Han står op kl 6.15. Han vågner ofte af sig selv kl. 6.10.
Han bliver tilbudt havregrød eller yoghurt kl. 7. I vuggestuen spiser han ca. 150 ml, derhjemme max 80 ml.
Kl. 9.30 tilbydes han ½ stk rugbrød, frugt eller andet både hjemme og i vuggestuen. Spiser sjældent noget herhjemme.
Kl. 11 tilbydes han frokost.
Når han er i vuggestue sidder han både og spiser med ske og gaffel og han spiser sin mad pænt. Han spiser omkring 2 stk rugbrød plus frugt, ostehaps mv.
Når han er hjemme i weekenden og spiser frokost spiser han ca. ½ stk rugbrød og så bliver han sur, smider det på gulvet, ryster på hovedet eller banker hovedet ned i bordet. Det er rigtig hårdt for os (og ham) at vi ikke kan have det lige så nemt, som de har i vuggestuen.
Kl. 12-12.30 bliver han lagt til lur og sover 1½ time både hjemme og i vuggestuen.
Kl. 15 får han frugt, ½ bolle eller andet samt noget at drikke. Her indtager han det både i vuggestuen og hjemme.
Kl. 17 tilbyder vi ham 1. gang aftensmad, da han selv søger i køkkenet og åbner skabe, skuffer ...
... mv. Vi tilbyder ham forskelligt, men han gider sjældent spise mere end nogle mundfulde.
Kl. 19 tilbydes han 2. gang aftensmad, hvilket som regel ender med at han spiser max. 50 ml havregrød/yoghurt, hvis han overhovedet gider noget. (Så han er lidt fyldt op inden han skal puttes).
Ekstra info til aftensmad:
Han har ikke spist en eneste mundfuld rigtig mad (det mad vi spiser) i flere måneder (siden amningen blev genoptaget, tror jeg).
Når vi laver mad, tænker vi ikke så meget over om det er stærkt eller ej, da han tidligere har spist thaimad med stor nydelse. Vi sørger for at der er lidt af hvert. Vi har prøvet tallerken med rumdeler og uden rumdeler. Hvis vi giver skeen til ham kaster han den rundt. Hvis vi giver ham mad på skeen bøjer han hovedet bagover og ryster eller drejer hovedet eller slår ud efter skeen/gaflen.
Vi har prøvet med og uden tv, bog, bamse, ignorere ham og sidde og sige ”mmm spise” osv. Vi har prøvet at spise samtidigt med ham (det samme mad) og uden ham, hvor vi begge sad og hyggede med ham – eller rettere sagt vi prøvede. Der er absolut ingen forskel på om han spiser mere eller mindre.
Vi har prøvet at give ham både kylling, gris, ko, pasta, ris, kartofler, grøntsager. Som regel spiser han et stykke grøntsag og så gider han ikke mere. Han vil gerne mase alt, smide det på gulvet, køre det rundt på tallerknen, i håret, på bordet eller tage det ned i glasset.
Han hælder ofte sin mælk/vand ud over bordet efter at have taget en tår og banker hænderne ned i det.
Han maser sin mad eller smider det på gulvet.
Han smider sin ske/gaffel/tallerken på gulvet.
Lige så snart vi tilbyder ham frugt som han selv kan sidde med, så spiser han med stor nydelse. Men han kan jo ikke leve af frugt alene.
Hvad skal vi gøre for at få det til at fungere?
(Vi har læst nogle af dine andre breve og kan fortælle at vi bor i hus med have, hvor han har leget med sne samt i sandkassen nogle gange gennem vinteren og at han kommer i bad 2 gange pr. uge).
Vi vil gerne have gode råd.
Tusinde tak.
Med venlig hilsen
De frustrerede forældre til Lucas
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.