Brev:
Raserianfald - 20 mdr.

Hejsa Helen
Vi er dybt frustrerede over flere ting, men vi prøver at dele det op i flere breve til dig. Her er andet brev omkring raserianfald.
Lucas er særdeles i trodsalderen med sine 20 mdr.
Han vil gerne så mange ting, men der er mange ting han ikke kan eller må. Han begynder ofte at græde og blive sur.
Hvis Lucas vil ud og lege, men vi ikke vil det nu, så kan han finde på at lægge sig på jorden og banke hovedet ned i jorden uanset om det er trægulv, stengulv eller andet. Han har derfor tit blå mærker i panden og vi er bange for at hans hoved tager skade.
Vi har prøvet at tale ham til ro, at tage ham op eller at komme vores hånd ind under hans hoved. Han er stadig lige vred.
Hvis han vil se fjernsyn, men vi mener, at han ikke skal, så kan han kaste sig ned igen, rive eller slå os samt finde på at rive i vores hår. Det gælder også alle andre lege han vil, hvor vi mener nej.
Hvis Lucas står og hamrer fx. på duplo klodser, siger far til ham, ”du må gerne slå med hammeren, men hvis du slår på duploklodserne kan de gå i stykker”. Så bliver Lucas sur/ked/frustreret og kaster med alting.
Vi prøver at sige ”stop, det gør ondt på mor” osv. når han river mig i håret, men vi føler at han ligeså godt kunne få beskeden på kinesisk, da han ikke reagerer. Han sætter et stort smil op de fleste gange. Han kan også godt finde på at være sur fortsat og stadig rive, bide, slå osv.
Hvis han er sur og far tager ham op, så går det som regel mere galt, men hvis mor tager over, så falder han til ro.
Desuden er far og mor uenige om tilgangen til det. Far kan finde på at råbe ...
... meget højt ”stop” (især hvis Lucas bider/river), mens mor siger: ”Jeg kan godt forstå at du bliver sur, du vil gerne ud for at lege, men det skal vi ikke nu, skal vi ikke hellere lege med .....”
Det er et mareridt at skifte ble på ham pt. Han bliver så vred. I vuggestuen har vi set, hvor stille han ligger og hyggesnakker med sig selv og personalet, men herhjemme sparker, river, slår han osv. Vi har prøvet at tale roligt til ham, at sige stop med fast stemme og at holde ham fast. Vi har prøvet at vente 5 minutter med at skifte ham. Vi gør meget ud af at inddrage ham i det enten ved at lade ham holde bleen, vaskeklud osv, men ofte tager ham det og smider det langt væk. Når han først har fået bleen af og er blevet tøret, så falder han lidt til ro, men vi har jo så haft kampen med ham forinden. Øv.
Han har astmatisk bronkitis og vi giver ham brun spray morgen og aften samt den blå sjældent (ved behov). Han har i perioder nægtet at få den, hvor han nærmest kæmper for sit liv for at undgå den. Han raller meget, hvis han ikke får den, så han skal jo have den.
Han har i perioder været lige så sur, når vi skulle børste tænder på ham. Han lukkede munden, bed i tandbørsten, bed os i fingeren, rev os, sparkede osv. Vi har prøvet tælle ned fra fx. 3 og siger 3, 2, 1 eller at synge for ham eller forklare, at han nu får børstet tænder, men han er bare sur. Det går efterhånden ok når far gør det.
Hvordan skal vi blive bedre til at håndtere hans anfald, så vi minimerer dem? Kan vi helt undgå dem – det ville jo være rart for alle parter.
Med venlig hilsen
de frustrerede forældre til Lucas
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.