Svar: Vedr. hypermobil
Kære Lucas´ forældre
Tak for jeres brev :)
Alle børn er til en vis grad hypermobile, men nogle børn er det ekstra, og her kan det være en god idé at få en undersøgelse af en børnefysioterapeut, som vil kunne rådgive præcist i forhold til jeres dreng og hvad øvelser I kan lave med ham, for at styrke hans led. Motorik konsulenten burde også kunne give jer nogle øvelser, som I kan lave med Lucas dagligt, for at hjælpe ham :)
Det er godt at tumle med ham, gerne på en stor madras på gulvet. Det kan være en god idé at opfordre ham til dyrelege, hvor han kravler rundt som en hund, kat, løve eller lignende i kravlestilling ...
En "let" forhindringbane, hvor han skal kravle, prøve at hoppe (det vil han ikke kunne endnu), krybe igennem en kasse/tunnel eller lignende, op igen og videre, træde på en pude osv. Hvad I nu kan finde på, for på den måde at få styrket hans motorik.
En lille trampolin, hvor han kan hoppe, imens I holder ham i armene, vil han måske synes er sjovt. Et balancebræt, som han med jer i hånden kan stå og vippe på, kan være en idé. En stor bold, som han kan rulle hen over er også godt til at styrke motorikken. Leg i vand - et varmtvandsbassin, babysvømning osv. er godt. Det bliver naturligt lettere at lave forskellige lege med ham, når han bliver ældre :)
Generelt gælder at man skal passe på at leddene ikke kommer ud i yderstilling, men det er godt at lade ham bevæge sig og bruge sin krop. I skal være opmærksomme på når I f.eks. holder ham i hænderne, at I ikke får overstrakt hans arme, hvilket kan godt vil kunne have tendens til, når han er hypermobil.
I skal også være opmærksomme, hvis han har tendens til at sidde i W-stilling med benene på gulvet. Altså hvor han sidder med numsen i gulvet og knæene foran sig og fødderne bagud - det kan være en god idé at hjælpe ham med at finde en mere hensigtsmæssig stilling :)
Og ja, nogle børn vil have glæde af indlæg i skoene og generelt er det godt og vigtigt at medtænke hvilket fodtøj man køber hvis barnet har hypermobile led. Det vil være godt med ...
... sko/støvletter, der støtter helt op over ankelleddet og med stiv hælkappe. Det sikrer at han ikke så let vrikker om på foden. Det er vigtigt at skoen passer godt til foden, at den ikke er for tung og at den sidder godt fast, så han ikke skal bøje tæerne fordi han føler at skoen falder af ...
Børns fødder ser ikke ud som voksnes. Børn har en naturlig fedtpude under svangen og den første tid efter at barnet er begyndt at gå, ser foden derfor helt flad ud. Svangbuen danner sig efterhånden og det kan ændre sig helt op til skolestart.
Man skelner mellem en bevægelig platfod og en stiv platfod. Hvis barnet har en bevægelig platfod, vil foden kunne indstilles i normalstilling og svangbuen kommer frem, når barnet står på tæer. Hvis barnet har en stiv platfod, vil der ikke komme nogen svangbue frem - heller ikke selvom barnet står på tæerne.
Den bevægelige platfod vokser barnet normalt fra, og barnet er fuldstændig upåvirket heraf. Men den stive platfod vil ofte give barnet problemer, det kan gøre ondt at gå, barnet bliver hurtigt træt, ked af det og vil hellere bæres ... og den stive platfod skal derfor undersøges og behandles. Ofte med indlæg og evt. med operation.
Nogle gange ser det ud som om at barnet falder indad på foden, fordi fedtpuden i svangen er meget stor og det skal naturligvis vurderes hos jeres dreng. Nogle gange vil børn også gå indad på fødderne, fordi de har problemer med deres hofte, bækken eller knæ og det er også vigtigt at være opmærksomme på. Før man behandler med indlæg i sko, bør man derfor finde ud af, hvorfor barnets fødder er som de er og hvorfor barnet går, som det går.
Jeg vil derfor anbefale jer at I drøfter det med jeres læge, som kan henvise jer videre, hvis det skønnes nødvendigt. Det kunne f.eks være en henvisning til en børneortopæd, som vil kunne se på jeres drengs led, vurdere hans hypermobilitet, se på hans hofter, bækken, knæ osv. I kan også tale med lægen om indlæg i skoene og om muligheden for og evt. behov for at opsøge en bandagist :)
Jeg håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

