Brev:
Farsyg - også ved barn nummer to!
Hej Helen.
Jeg erindrer at have skrevet til dig før om dette emne med vores første barn.
Nu sidder jeg her så igen!! Vi har nu fået vores barn nummer to som bliver 2 år til juni. Og sikke en skøn alder, hvor sproget vælter frem!!
MEN nu er vi så havnet i den situation at han, som sin storebror OGSÅ, er begyndt at vise tegn på at være farsyg. Han spørger konstant efter far og bliver ked hvis han er hos far men skal over til mig. Når far kommer hjem kommer han far løbende i armene, men når jeg kommer ser han mig knap nok.
Hans storebror er stadig farsyg og jeg tænker da, at det også kan påvirke ham. For at give et eksempel så har far været hjemmefra siden igår og kom hjem her til eftermiddag hvor man så ser to drenge gå lige i bagdelen af deres far som de var ællinger der gik efter andemor, lige meget hvor han gik hen og hvad han gjorde var de der. Det sker ALDRIG når det er mig der har været hjemmefra.
Vi har snakket om det utallige gange og lavet aftaler for hvad vi skal og ikke skal ifht den store. Det har bare aldrig virket, og nu er jeg måske ved at indse at den store bare er rigtig glad for sin far uden at det har noget med mig at gøre. MEN jeg kan mærke at jeg har det så svært at den bette også begynder at vise tegn på ...
... farsyg. Jeg har sagt lidt i sjov til min mand (men måske også i et råb om hjælp) at jeg går hjemmefra hvis den bette bliver ligesom den store. Jeg magter ikke SÅ mange afvisninger og konflikter en gang til og kan mærke tårerne presser sig på!
Vi er helt klar over at vi er forskellige i opdragelsen, jeg er den mere kontante og vil have at de gør som jeg beder dem om, og sætter grænser (kærligt) da jeg mener at det ruster dem til fremtiden og virkeligheden uden for vores 4 vægge. Hvor far ofte har taget rollen som legeonkel og har svært ved at sige nej, det har dog ændret sig lidt over årene. Og jeg har helt klart også ændret mig ifht at blive bedre til at lege med ungerne.
Vi prøver jo selvfølgelig at ignorere, at han vil have sin far til at gøre tingene når jeg nu er startet og jeg prøver at lave ting med drengene, som deres far ikke laver osv.
Så nu prøver jeg igen, hvad skal jeg dog gøre. Jeg overvejer om jeg skal trække mig ifht knus og kram, (jeg har altid gjort meget ud at kramme og fortælle hvor dejlige ungerne er og hvor højt vi elsker dem. Og jeg ved ikke om det er det de prøver at distancere sig fra?)
Puhh det blev langt. Jeg håber du kan fnde hoved og hale i det jeg har skrevet. Ser frem til at høre fra dig.
Venligst Catrine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.