Svar: Nattevæder
Kære Signe
Sengevædning, ufrivillig natlig vandladning eller enuresis - det dækker alt sammen over problemer med at tisse i sengen om natten. Ca 70 % af alle børn holder op med at tisse i sengen før de fylder 7 år, men nogle børn fortsætter derefter. Og barnet skal naturligvis have hjælp, støtte og forståelse, og jeg er helt sikker på at børn "ikke er ligeglade". Det er et nederlag, hver gang det sker, og det er naturligvis synd.
Det ses hyppigere hos drenge end hos piger og man mener at det skyldes at pigers blærekontrol udvikles lidt tidligere. Man ved også at det er arveligt og det betyder at hvis en eller begge forældre har haft problemer med at tisse i sengen som barn, så vil der være større sandsynlighed for at barnet også får problemet.
Vores urinproduktion og det at kunne holde os - styres af det antidiuretiske hormon (ADH). Dette hormon udskilles om natten, når vi sover og det sikrer at vi ikke tisser om natten. Og nogle børn er lidt senere til at udskille dette hormon og tisser derfor i sengen.
Nogle børn har også en urinblære der har svært ved at rumme den mængde urin, som barnet producerer - og så tisser barnet i sengen.
Andre børn sover rigtig tungt og mærker derfor ikke ...
... at de skal tisse og så er det også sådan at der hos nogle børn ikke bliver sendt besked fra blæren til hjernen om at blæren er fuld og man skal tisse - så barnet mærker ikke tissetrangen før det er for sent ...
Uanset hvad årsagen er, så er det vigtigt at hjælpe og behandle barnet. Og med den alder jeres dreng har nu, vil det være helt relevant at bestille en tid til samtale med jeres læge. Hvad type behandling man vælger, afhænger helt af den enkelte situation.
Man kan behandle med medicin, hvis årsagen er at barnet ikke danner nok hormon.
Man kan også behandle med ringeapparat. Der er her to typer - den ene er en madras eller lille pude, som barnet ligger på, det andet er en lille alarm der placeres i barnets underbukser. Begge dele vækker barnet, når barnet tisser, så barnet kan gå ud på toilettet og tisse færdig. Tanken er at barnet på denne måde lærer at vågne og mærke, når der er en fyldt blære og dermed behov for at gå på toilettet.
Du kan læse mere på drynites.dk - der er også en henvisning til kontinensforeningen. Og så kan du også finde bogen "Magnus tisser i sengen", som kan være rigtig god at læse højt for jeres dreng :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

