Brev:

Vil ikke optræde for forældre

---

Hej Helen,

Kunne godt tænke mig dit altid gode råd og mening om en bestemt situation og udfordring. En situation som vi utvivlsomt vil stå i igen :-)

Der er sket en kæmpe udvikling med vores datter her de seneste uger. Det har været nogle dejlige år, men ja med mange udfordringer undervejs. Tak for dine gode råd og fordi du gang på gang har bekræftet mig i, at jeg gjorde det rigtige, når andre ikke altid havde samme mening :-)

Vi har i dag, synes jeg selv, en stærk, glad, hjælpsom, empatisk og super dejlig pige, som man kun kan være stolt af!

Eneste store udfordring er det som jeg rigtig gerne vil vende med dig nu.
Børnehaven har netop den anden dag afholdt den årlige forestilling for forældre. Min datter var noget frem og tilbage i forhold til dette. Hun ville gerne med, så ville hun ikke med og så ville hun gerne med. Hun fik ros i børnehaven, fordi hun var super dygtig til det hun skulle, hendes venner glædede sig og det smittede af, tror jeg, men samtidig kom hun ind i mellem i tanke om at det var en rigtig dårlig oplevelse sidste år og ville så igen ikke. Til sidst blev beslutningen dog at hun gerne ville og hun glædede sig rigtig meget på dagen.

Vi valgte slet ikke at lægge noget pres på hende, men vi viste begejstring og opmuntrede hende selvfølgelig til at komme afsted. Alt gik super og først da costumet skulle på begyndte det at gå galt. Først drillede det ...

---

---

... bare lidt og vi kom fint videre, men stille og roligt udviklede det sig til total fortvivlelse over at hun ikke kunne overskue at komme ud af døren. Jeg synes virkelig ikke vi kunne have gjort det meget anderledes. Vi bevarede (både mor og far) i den grad roen og snakkede stille og roligt om, at vi så bare kunne lade være med at tage costumet på og at så tog vi bare derhen og hun ikke behøvede at være med i forestillingen. Men hun mente ikke at hun måtte det for pædagogen og hvad siger de så, blev hun ved med at sige. Hun græd og græd og jeg tog chancen og sagde på et tidspunt til hende at nu ville jeg bære hende ud i bilen, så vi kunne komme afsted, men hun gik helt i panik og kort tid efter besluttede vi at blive hjemme. Hun græd 5-10 min efter og ville gerne afsted og fandt så endelig ro og sagde selv at hun også helst ville blive hjemme. Senere spurgte hun mig om jeg godt ville sige i børnehaven, at det var mig, der havde sagt, at hun skulle blive hjemme.

Mit spørgsmål til dig er nu: Skulle vi have fået hende ud af døren, så hun ikke havde fået det nederlag ikke at komme afsted? Personligt tror jeg at det ville have givet et endnu større nederlag, hvis vi var kommet afsted, men det er jo umuligt at spå om, og jeg ved at ikke alle er enige i vores beslutning. Heldigvis var det jo vores beslutning alene, men vil alligevel rigtig gerne høre dine inputs :-)

Mange hilsner herfra

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---