Annonce

Annonce

Svar: Rød numse


19. marts 2013

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Mor

Der kan være flere årsager til at jeres dreng har tendens til løs mave og at hans afføring ofte lugter surt. Og i første omgang er det en god idé at drøfte det med jeres læge.

Børn kan godt have det man kalder for Toddlers Diarré. Det ses ofte hos raske børn, som trives, leger og har det godt, men som trods dette har meget løs mave. Det kommer ofte hos børn i 1-5 års alderen. og hos mange af disse børn vil man også se at maden kommer ufordøjet igennem systemet. Du kan se madresterne tydeligt i bleen.

Og det handler som du er inde på netop om kosten. Det skyldes ofte at barnet indtager for meget fiber, spiser for fedtfattig og får for meget sødt - det kan være slik, frugt, saft, juice - og derfor skal man se lidt på barnets indtag af mad og drikke.

Det kan hjælpe at give jeres dreng mindre grov mad. Det vil sige rugbrød uden hele kerner, give ham grød i stedet for f.eks. havregryn med mælk. Det er generelt en god idé at variere mellem de fiberholdige fødevarer og de mindre fiberholdige fødevare - f.eks. blande mellem fuldkornspasta og de lyse typer af pasta.

Det kan være en god idé at give ham kogte grøntsager eller grøntsager bagt i ovnen i stedet for at give ham råkost.

Det kan være en god idé at nedsætte mængden af frisk frugt og bær, ligesom indtaget af saft og juice kan nedsættes. Han må stadig gerne få frugt, men prøv med lidt mindre mængder end du måske plejer. Vær også opmærksom på tørret frugt, som kan indeholder meget sukker ...

Det er en god idé at give ham vand og mælk og letmælk er umiddelbart fint og efter anbefalingerne, men du kan også prøve med sødmælk i en periode, for at se om ...


Annonce

... det vil gøre en forskel. Når du køber yoghurt, så prøv med produkter der har mellem 1.5-3.5% fedtindhold og vælg gerne neutrale produkter, hvor du selv kommer lidt revne æbler, lidt frugtmos eller lignende på.

Det er vigtigt at han stadig får smør på brødet og du må også meget gerne bruge sovs til maden, så han får lidt ekstra fedstof den vej igennem.

Giv ham havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, mysligrød som morgenmad i stedet for morgencerealier der ofte indeholder store mængder sukker.

Hvis en kostomlægning ikke har nogen effekt, så vil det være en rigtig god idé at drøfte det med jeres læge - løs mave kan også skyldes fødevareallergi eller måske en infektion med virus, bakterier eller parasitter.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Den røde numse skal naturligvis behandles. Det er altid godt at forebygge og du kan på apoteket købe en barriere creme, der kan lægge en hinde på huden, så syren fra urin og afføring ikke så hurtigt trænger ind og ødelægger huden. Prøv at spørge, hvad de vil anbefale dig.

Er huden meget rød, blank og så den sprækker og måske væsker, så kan det være en god idé at bruge Inotyol salve. Den købes også på apoteket og bruges som en kur, det vil sige at den kommer på ved et par bleskift og stille og roligt kan du se at den virker, huden heler op og herefter bruger du så en anden god creme til bleområdet.

Det er også vigtigt at sikre sig at han ikke har svamp - hvis han har det, skal dette behandles - og måske har han svamp i hele systemet. Han kan faktisk også have en perianal streptokokinfektion, - det kræver også behandling, men det vil lægen kunne se.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce