Annonce

Annonce

Brev:

Kræsenhed og bordskik


19. marts 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Kræsenhed og bordskik

Kære Helen.

Tak for en rigtig god og brugbar brevkasse, som jeg har læst meget.

Jeg har et – eller rettere – flere spørgsmål til dig om bordskik og spisning.

J på knap 3 år er småt-spisende men altid fuld af krudt og løjer. Han gider ikke have morgenmad (sådan havde jeg set også selv som barn) Og i weekenden kan der op til 3 timer før han spiser noget som helst, men til hverdag er han jo nødt til at have noget mad inden han skal i børnehave. Han vil ikke have nogen morgenmadsprodukter eller havregrød. Så for tiden får han rugbrød eller franskbrød til morgen, og spiser højest en halv skive.

Til frokost spiser han højest ½-1 skive rugbrød, men de fleste dage er det under en kvart. Drikker godt med mælk hele dagen. Dette gælder både hjemme og i børnehaven.

Aftensmad er heller ikke noget han sætter pris på. Han er kræsen og/eller vil ikke smage noget nyt. Så nogle dage spise han en halv kartoffel eller lidt pomfritter, ellers er bøf, karbonader og frikadeller favoritter. Men ofte er det bare en håndfuld majs eller et par agurke-/gulrodsstave der kommer ned. Så han får både kød, kartofler og grønt, men bare sjældent samme dag. Han kan lide de fleste former for kartofler, pizza, risengrød, men kan ikke lide pasta, ris, suppe, lasagne, kødsovs, sovs, farsbrød osv. Jeg sørger for at der altid er en form for kartofler eller ...


Annonce

... rugbrød, så der er noget han kan lide, og i det hele taget er der ofte mange valgmuligheder, da storebror også er kræsen – og kan lide nogle andre ting end J. De får et stykke frugt inden sengetid.

Mit dilemma er, at han ikke sidder ved bordet ret længe inden han hopper ned af stolen. Jeg vil jo egentlig gerne have at han får noget mad spist, men jeg ville også gerne have at han blev siddende ved bordet. Nogen gange kommer han tilbage til bordet, hvilket vi roser ham for, og vi henter ham også tilbage mange gange. Men han tager bare en bid og hopper så ned igen. Til frokost er det oftest bare pålægget han tager. Mange dage når vi andre er færdige og rydder væk, snupper han tallerkenen med ned til legetøjet og får så spist mere eller mindre der.

Så mit spørgsmål er om han får for lidt mad, hvis vi stopper denne måde at spise på. Vi kunne sige at måltidet er slut og hjælpe ham med at gå ud med tallerkenen når han hopper ned første gang, men det ville betyde at han nogle dage kun ville få en bid eller to. Eller måske bare tage hans mad væk når vi andre rydder væk, så han i hvert fald stopper måltidet samme tid som os? Og har vi ham så bare hængende med klynk og pylren ved køkkenskabene efter kiks, knækbrød, mv

Det blev lidt langt, men håber jeg fik det hele med. Er spændt på at høre dine overvejelser.

Venlig hilsen
mor-til-to-drenge

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce