Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove i egen seng


19. marts 2013

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for jeres brev :)

Netop når børn bliver 13-14 måneder gamle, så oplever mange forældre at der opstår søvnproblemer. Rigtig mange børn protesterer voldsomt over at blive puttet, de græder ulykkeligt, de klynger sig til forældrene, de vil tydeligt ikke ligge alene, kan ikke ligge for sig selv men har brug for tæt fysisk kontakt. Og om natten vågner de også, de ligger og virrer med hovedet, sparker, græder og kan nogle gange skrige i søvne, de rejser sig, kalder, skal tages op, trøstes og igen holdes om og har tydeligt brug for meget nærhed, tæt fysisk kontakt.

Det er helt normalt og hører altså alderen til ... Og når man så hører dette som forældre til tvillinger, så tænker man naturligt, hvorfor er det kun hos det ene barn, at man ser denne reaktion og ikke hos det andet, for de er jo lige gamle? Og det handler naturligt om at børn jo er forskellige og har forskelligt sind. Og måske får jeres datter (hvis den anden er en pige?) en reaktion senere eller vil reagere på en anden måde i andre situationer og det er naturligvis også okay :)

Mange forældre oplever deres børn ekstra klyngende, når de er i 8-10 måneders alderen. Det jeg også kalder separationsfasen, hvilket ofte hænger sammen med at de i den alder begynder at kravle og dermed udforske verden lidt mere på egen hånd. Og så sker det samme igen når barnet bliver 13-14 måneder og ofte begynder at gå mere omkring. Jeres dreng er måske begyndt at bevæge sig lidt mere rundt på egen hånd, og det er et stort udviklingsspring - og det kan han reagere på.

Man kan tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor barnet på den ene side søger væk fra forældrene og på den anden side også klynger sig ekstra meget. Og det er nødvendigt. Barnet har brug for at klynge sig, barnet har brug for at føle sig ekstra tilknyttet mor eller far for at kunne separere sig. Man kan ikke separere sig, hvis man ikke er tilknyttet.

Han er stadig så lille at han ikke har hjernemæssig bevidsthed om at I er der, når han ikke kan se jer. Han kan ikke forholde sig til at I er i et andet rum end han er. Han forstår ikke at I er i køkkenet, når han er i stuen eller at I stadig er der, når han ligger i sin seng på værelset. Når han ikke kan se jer, så føler han sig forladt og alene. Først omkring 16 måneders alderen vil han begynde at få lidt bevidsthed om at I ikke er forsvundet helt.

Og samtidig med dette, så er de jo ny startet i dagpleje og oplever derfor at være adskilt fra jer om dagen - igen meget meget svært, for han ved ikke hvor I er og han kan ikke forholde sig til tid, så han ved ikke om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer, og derfor klynger han sig, derfor søger han ...


Annonce

... jer ekstra, når I er hjemme og især når han skal sove.

Nogle gange hjælper det tvillinger at de netop har hinanden, så de føler sig aldrig helt alene og måske er det netop dette, som hjælper jeres datter. Hun er mere roligt og tager det bedre, netop fordi hun har sin bror hos sig. Men jeres dreng, har det rigtig svært med adskillelsen fra jer lige nu :)

Det er derfor en rigtig god idé at I lige nu prioriterer at sidde hos ham, når han skal sove og I må prøve at vurdere om han skal sove i egen seng og puttes samtidig med sin søster eller om han skal have lov til at sove i soveværelset. Nogle forældre vælger også i en periode at have en madras i børneværelset, fordi de så kan være der og samtidig holde fast i at søvnen foregår i børneværelset, så han stadig forbinder værelset med stedet, hvor han skal sove.

Det kan nogle gange være en idé at putte med ham på madrassen på gulvet og starte med at lære ham at sove der og atter få ham gjort tryg ved det at sove på værelset og så stille og roligt få ham tilbage i tremmesengen igen. Ritualet kan her starte med at I ligger tæt sammen, men stille og roligt ændres til at I sidder ved siden af ham, læser godnathistorie, synger lidt, holder i hånd osv. og når han kan dette, så er det lettere at flytte ham i seng og så stadig være der - altså bibeholde det ritual I har fået indført, men nu hvor han er i egen seng i stedet og atter falder til ro der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Da han stadig får lidt flaske, så er det fint at give ham denne i sengen og ikke i stuen eller et andet sted. Det at skulle sove vil altid være forbundet med adskillelse fra forældrene, så hvis man vælger at lave halvdelen af ritualet i et rum og derefter flyttet barnet til værelset, så er der en risiko for at barnet oplever det at skulle flytte over i sin egen seng, som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation. Derfor kan det være en rigtig god idé at I nu forsøger at putte ham i seng med det samme.

Hos jer må løsningen naturligt også afhænge lidt af hvordan det foregår når søster bliver puttet, så I så vidt muligt kan putte dem samtidig med med nogenlunde samme ritual.

Og når alt dette er sagt, så skal I naturligvis også være opmærksomme på om hans skrig og voldsomme opvågninger skyldes f.eks. øreproblemer eller smerter andre steder fra. Mange børn vil naturligt blive syge i forbindelse med at de starter i pasningsordning og måske har han ondt i ørerne ...

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre og det giver en idé om, hvad der måske sker hos jer :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce