Brev:
Rytme i løbet af dagen og natten

Hej Helen
Tak for dit svar og gode råd det har været en stor hjælp for os :-)
Vi er kommet ind i en bedre rytme og arbejder fortsat på stoppe natamningen helt.
Jeg har dog lige et par opfølgende spørgsmål...
Aften rutinen er således nu at vi efter aftensmad bader, lidt senere tilbyder en portion aftengrød og inden sengetid ammer. Som det er nu, ammer jeg ikke så længe mere og ofte giver hun selv slip på brystet. Så bliver hun lagt i seng og vi sidder hos hende indtil hun falder i søvn og det tager ca. mellem 10 og 15 min.
Hun vågner som regel omkring kl. 24. Der kan jeg ikke få hende til at falde til ro i sin egen seng, så der kommer hun ind til os. Jeg prøver først at få hende til at falde til ro, nogle gange lykkedes det og andre gange lykkedes det ikke og så tilbyder jeg hende brystet kortvarigt som du har beskrevet og det fungerer ret godt. Hun bliver nu liggende i vores seng. Nogle nætter vågner hun igen ved 03 tiden og der er hun lettere at få til at sove videre uden bryst ellers plejer hun at vågne igen ved 05 tiden og her har hun svært ved at falde til ro. Jeg plejer derfor at stå op med hende ...
... der, i stedet for at tilbyde brystet. Hun virker dog lidt træt den første 1/2 times tid og derefter vågner hun rigtig op og er i godt humør. Vi spiser morgenmad ved 7 tiden som du anbefalede. Hun er så vågen i omkring 4 timer og så begynder hun at virke træt ved 9- 9.30 tiden og hun bliver lagt til at sove formiddagslur. Her sover hun 2,5-3 timer.
Hun sover således den lange lur om formiddagen og en kortere lur på ca. en lille times tid om eftermiddagen og ikke omvendt som du beskriver. Er det ok? Og ofte kan jeg først få hende til at sove eftermiddagslur ved 16 og hvis hun har sovet 3 timer eller lidt mere kan jeg nogen gange slet ikke få hende til at sove eftermiddagslur - selvom hun virker træt.
Så kiggede jeg på dit skema over søvnbehov og når hun sover fra 20-05 får hun jo kun 9 timers søvn om natten, hvor hun også er vågen i kortere eller længere tid og det er jo langt fra de 11-12 timer du beskriver i skemaet. Så får hun nok søvn og skal jeg prøve at få hende til at sove når hun vågner ved 05 tiden også selvom at det betyder at jeg skal tilbyde hende brystet?
Håber du kan hjælpe med et par gode råd :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.