Brev:
Vil ikke mormor
Kære Helen
Spørgsmålene maser sig på, så du får lige et mere fra mig. Jeg er som sagt alene med min dreng, men vi har et rigtig godt forhold til hans far, som han ser flere gange om ugen - ofte et par timer om eftermiddagen, så jeg kan arbejde lidt længere. Hans far har dog meget overladt al initiativ og alle beslutninger til mig - så har han jo heller ikke noget ansvar, hvis det skulle gå galt. Han er dog i det små begyndt at bakke lidt op.
Derfor er vi meget tætte på mine forældre (som også stadig har god kontakt med min søns far), der hjælper med stort og småt og som vi holder ferie med. Min dreng sover fast hos dem en gang om ugen, og de passer ved sygdom. Altsammen ting der betyder, at hverdagen hænger sammen på en god måde.
Min mor har ikke det stærkeste sind, men er meget kærlig og omsorgsfuld. Hun gik desværre ned med en depression omkring det tidspunkt, hvor min søn blev født, så der er mange ting - især udadvendte ting, hvor hun ikke kan overskue at være med, men hun er altid med på sidelinien, og hun tænker altid på os, og skubber til min far, hvis hun fornemmer, at vi har behov for hjælp.
Jeg er dog bange for, at dette har påvirket, hvordan min søn ser sin mormor. Han betragter hende vist ikke som en rigtig voksen. De kan hygge, have det sjovt og forsvinde ind i deres helt egen ...
... verden. Men nogle gange kan han blive nærmest ondskabsfuld over for hende. Især når jeg kommer ind i billedet. I starten tænkte vi, at det var fordi, han blev nærmest pinlig over at kunne lide sin mormor så meget, så det skulle skjules, når jeg var der. Men det sidste halve års tid er han begyndt at sige ting som "mormor må ikke kunne lide mig ", jeg kan ikke lide mormor", "alle må komme hjem til mig, men ikke mormor". Og han kan så samtidig ikke forstå, at mormor bliver ked af det.
Men mormor bliver utrolig ked af det. Hun har det i forvejen skidt, ser ikke så mange mennesker, og så har hun et barnebarn (det eneste), der nogle gange direkte afviser hende lige fra han kommer ind af døren og siger sårende ting. Og mit hjerte knuser helt, når han opfører sig sådan. Vores familie er så lille, at det er vigtigt, at vi værner om den.
Jeg har forsøgt at forklare, hvor sårende det er for mormor og for mig og for morfar, som han forguder. Men lige lidt hjælper det. Jeg har sagt til ham, at hvis han ikke har noget pænt at sige, så skal han ikke sige det. Hvis han har de følelser, kan jeg ikke forhindre det, men han behøver ikke at sige det, for alle bliver kede af det. Hvordan tror du, at jeg kan trænge ind til ham. Jeg tror slet, slet ikke, at han forstår, hvad det er, han gør!
På forhånd tak!
Enemor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.