Brev:
Spørgsmål om kost og kosttilskud.

Hej Helen,
Du får lige et spørgsmål mere fra mig :-)
Vi har en datter på 19 mdr. Hun er ca. 85 cm. og vejer ca. 10,7 kg.
Vi har haft en del madudfordringer med hende og hun har bestemt ikke været den bedste til at spise og er det stadig ikke i perioder.
Vi prøver at give hende rimelig varrieret mad, men det er bestemt ikke alt hun gider spise og det er ikke meget der ryger ind normalt, men nogen gange hvis vi lige rammer det rigtige kan hun sagtens spise løs.
Jeg er i tvivl om hun får dækket de behov hun har for vitaminer og andre ting hun har behov for.
En dag kan se sådan her ud:
Morgenmad: frugt yoghurt med havregryn eller toastbrød med smør eller smørreost eller havregryn med mælk (al mælk er minimælk da hun ikke lige vil drikke andet) eller andet morgenmadsprodukt (f.eks. all bran) med mælk.
Formiddag: Frugt, mælk, lidt brød
Frokost: I vuggestuen får de varm mad 2-3 gange, rugbrød de andre dage. Herhjemme får hun som regel rugbrød med makrel, æg, pølser, eller andet pålæg. Mælk eller vand til
Eftermiddag: Frugt, mælk, lidt brød (i vuggestuen)
Når vi kommer hjem fra vuggestuen: ostehaps, rosiner, fignestang, frugt.
Aftensmad: Prøver at give det samme som os, men ikke altid det lykkes. Ofte spiser hun ikke kødet, men kun pasta eller ris. Kartofler hvis hun har en god dag. Lidt grønt ...
... hvis hun har en god dag. Kød er der begyndt at komme mere ind af men det er begrænset mængder.
Inden putte: frugt eller lidt ekstra aftensmad eller yoghurt med havregryn.
Vuggestuen siger at hun spiser fint, men er bestemt ikke den der spiser mest. Jeg har overvejet at give en vitaminpille ved siden af, men min mand synes ikke helt det er nødvendigt. Hvad tænker du?
Udover det har jeg fået anbefaldet Bio Strath fordi hun har været så meget syg her henover vinteren. Men jeg er lidt tilbageholdende med bare at give det. Har du nogen erfaringer med det?
En sidste ting er at hun som nævnt ikke altid spiser det samme som os til aftensmad. Tit ender hun med kun at sidde og smage lidt på maden for så at skubbe tallerknen til side. Hun render så over til køleskabet efter og vil gerne have noget andet. Vi har ofte endt med at give hende noget fordi hun bestemt ikke har været storspisende og hellere ikke lige er den største af sin alder og vi har haft perioder hvor vægten desværre gik den forkerte vej. Jeg vil egentlig gerne at hun skal spise det samme som os, men samtidig kan jeg ikke finde ud af om hun er stor nok til at forstå at hvis hun ikke spiser aftensmaden så får hun altså ikke lige noget andet med det samme. Hvornår begynder de at kunne forstå den sammenhæng?
Ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Lone
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor