Svar: Spørgsmål om kost og kosttilskud.
Kære Lone
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres datter spiser lidt fra alle fødevaregrupper og på den måde spiser varieret. Det lyder også helt naturligt at hun nogle dage foretrækker noget og andre dage noget andet, det er helt normalt og derfor skal I forsøge ikke kun at se på hendes indtag en enkelt dag, men se på, hvad hun spiser over flere dage.
Det er vigtigt med små hyppige måltider og det er en god idé at have lidt faste rutiner omkring måltiderne, så hun f.eks lærer at sidde i sin stol ved bordet og forbinder det at spise med at sætte sig der - og ikke lærer at løbe rundt med mad i hånden. De små hyppigt måltider er også vigtige fordi, hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så går der ikke så længe før hun tilbydes nyt og I behøver således ikke være så bekymrede, hvis hun ikke spiser så meget.
Det er en god idé at lade jeres mad være udgangspunktet for hendes indtag. Hun skal således ikke have speciel retter, men skal have familiemad. I skal spise børnevenlige retter og sørge for at der altid er noget hun kan lide. Det er vigtigt at en af de fødevarer hun tilbydes er noget I ved at hun vil spise, når det bliver serveret, så hun naturligt går igang med at spise netop dette, når I sætter jer til bords og det er spisetid. Det kan være et stykke rugbrød eller lidt pasta, kartofler eller lignende. Det gør ikke så meget hvad det er, men det er vigtigt at der altid er en ting, som hun kan starte med og spise, så hun ikke behøver rejse sig og lede efter andet i køkkenskabet.
Hvis hun går i køkkenskabet efter mad, så er det fordi hun er sulten og det signal er det vigtigt at lytte til. Hun skal have mad når hun beder om mad. Men det er ...
... vigtigt at det er jer, som bestemmer, hvad hun bliver tilbudt og igen beder hende sætte sig ved bordet og på den måde får skabt regler om at de er der hun sidder, når hun spiser. "Sæt dig på din stol skat, så får du et stykke brød".
Det er ogås vigtigt at I nogle gange giver hende alternativer til det søde "vi skal ikke have kiks nu, men du kan få et stykke frugt, se her skat ..." - så I på den måde anerkender hendes behov for at få noget at spise, men så det igen er jer der styrer hvad hun får.
Hvorvidt hun kan have behov for en multivitamintablet er et individuelt skøn. Hun må gerne med den alder hun har nu få en vitamin pille dagligt, som sikrer hende lidt ekstra vitaminer og mineraler. Det kan være en tyggetablet, som I knækker i kvarte. Hvis hun får en sådan, vil hun også få sit behov for D-vitamin den vej igennem.
Men ellers er det godt og vigtigt at give hende de ting hun behøver via kosten. Med hensyn til biostrath, så er dette et kosttilskud. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Generelt er der ikke behov for at give tilskud af vitaminer og mineraler ud over de anbefalede til raske børn. Kosttilskud er uegnede og unødvendige for børn
under 1 år. Naturlægemidler bør ikke bruges til børn under 2 år." ... og de fortsætter "Kosttilskud skal registreres hos Fødevarestyrelsen. Kosttilskud må ikke markedsføres som havende en forebyggende eller helbredende virkning. Det er således i strid med Fødevarelovgivningen, hvis producenterne hævder, at man kan forebygge eller helbrede sygdomme med et kosttilskud." Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
God påske og god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

