Svar: Bordskik og natmad
Kære Charlotte
Tak for dit brev :)
Som udgangspunkt synes jeg at I skal forsøge at få Olivia til at spise ved bordet. Jeg synes ikke hun skal gå rundt med mad og denne regel gælder altid, uanset om det er dag eller aften, hverdag eller weekend. Når man spiser, så sidder man på sin stol ved bordet.
Jeg tænker derfor at I generelt skal forsøge at skabe denne regel. Hver gang Olivia skal spise, beder om mad osv. så siger I "du skal sætte dig ved bordet", så hun ikke nogle gange får lov til at gå rundt og andre gange ikke må - hun spiser ved bordet, altid.
Når denne regel gælder, så er det naturligt også sådan om aftenen. Hvis hun efter at have spist lidt rejser sig og går fra bordet, så må I lade hende gå. Men hvis hun kommer tilbage og vil have mere mad, så beder I hende sætte sig ved bordet. Hun får altså ikke mad i hånden men i stedet "er du mere sulten, det var godt, sæt dig på din stol, så får du mere mad".
Det er vigtigt at I forsøger at have en nogenlunde fast rytme i løbet af dagen, hvor hun tilbydes mad til faste tidspunkter. Det er med til at give hende en fornemmelse for mæthed og sult og det er vigtigt i forhold til at hun føler sig sulten, når ...
... hun sættes ved bordet og dermed er parat til at spise og vil spise mere.
Hun må gerne få en godnatgrød eller lidt at spise inden hun puttes, som en del af hendes putteritual - men ikke "for lækkert". Det skal ikke virke som en dessert og det lyder lidt som sådan nu ... Havregrød, mysligrød eller det kunne være et stykke rugbrød med ost elle måske rester fra aftensmaden. Hun kan godt få en kold frikadelle eller lignende - så hun tilbydes mad, men så I styrer hvad det er og "hvor lækkert" det er. Maden skal indtages i køkkenet, ved bordet, som alle andre måltider og derefter får hun børstet tænder og kommer i seng.
Jeg ved fra jeres tidligere breve at I er lidt bekymret for Olivia og hendes vægt og dermed indtag af mad - men det er vigtigt at I stadig skaber nogle regler for, hvordan måltiderne foregår. Og så må I sige til jer selv, at hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun nok mere til det næste. Og stadig skal hun have mange små måltider dagen igennem, men de skal indtages ved bordet og ikke imens hun går rundt - små regler for bordskik er helt okay :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

