Brev:
En meget egenrådig dreng

Kære Helen
Tak for svaret på mit sidste brev. Vi arbejder fortsat på det med maden.
Jeg har imidlertid meget brug for dit syn på Alexanders alvorlige temperament. Jeg ved dårligt hvor jeg skal starte. Alexander er en dejlig, kærlig og charmerende dreng, men han kan blive noget så vred, hysterisk, hidsig!
Det har egentlig altid været sådan med ham, at han har sin mening om hvad han vil og ikke vil. Men hans vredesudbrud er blevet hyppigere og det kan gå ganske vildt for sig.
Jeg oplever, at hans vrede opstår i situationer hvor jeg stiller krav, eksempelvis ved tandbørstning, skiftning af ble, når vi skal hjem fra tur og op ad trapperne, når han skal ha tøj på – eller af - som det er meget pt. ALT er simpelthen en kamp, og jeg orker det faktisk slet ikke længere.
Han slår, sparker og river mig meget i perioder og det gør mig rigtig ked af det. Somme tider kommer jeg til at råbe sådan af ham, fordi det bare er for meget. Jeg oplever slet ikke, at han har nogen respekt for mig. Hvis ...
... vi er ude og gå, og han ikke vil sidde i klapvognen, flipper han helt ud og går ned fra klapvognen. Han accepterer ikke umiddelbart, at det er mig der bestemmer. Derfor gider jeg mindre og mindre at have ham med nogen steder – for tænk nu hvis der kommer endnu en scene.
Jeg ved godt der er trodsalder osv., men jeg vil gerne kunne afværge disse situationer og savner redskaber. Det er nemlig en rigtig hård hverdag vi har sammen. Jeg har prøvet alt synes jeg. Både at tale stille og trøste osv. Hvis jeg rører ham når han er vred, råber han: nej, av, væk! Og vifter vildt med arme og ben.
Som du ved, så er jeg alene med Alexander, og disse vilde udbrud forekommer ikke, når han er hos sin far. Han kan både børste Alexanders tænder og det hele uden problemer. Det er kun mig. Omkring mormor og morfar kan han godt blive frustreret, men ikke i samme grad.
Hvad pokker gør jeg? Det påvirker vores hverdag og humør enormt meget, og jeg er så bange for at vores forhold bliver dårligt.
Kærlig hilsen
S
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.