Svar: Hjælp til natte roderi
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og jeres fine beskrivelse af jeres datter og dagsrytme - og velkommen til :)
Det lyder som om at jeres pige har brug for hjælp til at holde sin rytme. Selvom små børn ikke bør vækkes og skal have lov til at sove, fordi de naturligt har brug for at sove, så lyder det faktisk som om at I i jeres familie, er nødt til at hjælpe jeres datter til en passende dagsrytme, for at hun ikke bytter helt rundt på nat og dag - og den rytme I nu forsøger at skabe ser rigtig fin ud.
Jeg synes derfor ikke I skal begynde at arbejde på 4 lure dagligt. Det er meget fint med de tre lure og det er helt okay at jeres datter går til ro for natten kl 20. Hun behøver ikke være vågen om aftenen, det er helt fint med puttetid kl 20, hvilket rigtig mange børn trives med - det kan dog godt ændre sig stadigvæk og det skal I naturligvis være fleksible omkring, men tag det som det kommer og ikke, hvor I gør noget aktivt :)
Med hensyn til dine tanker om "bliver hun overhovedet et barn der sover fra 19-07, som mange børn gør" - så ja, det sker nok på et tidspunkt - men ikke lige nu. De fleste børn kan ikke sove igennem på denne måde før omkring 1 års alderen ...
I skal være opmærksomme på at jeres datter ikke bør vænnes til at få sut, hver gang hun vågner om natten. Jeres datter kan godt få det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn, som handler om at hun lærer kun at kunne sove med sin sut og derfor vågner hver gang den tabes og lærer at I putter den i munden. Hun skal være mindst 10 måneder, før I kan begynde at arbejde på at lære hende, at finde sin sut selv, så I giver jer selv fast arbejde i mange nætter fremover, hvis hun får denne vane. Det er generelt en god idé at arbejde på at lære hende at komme videre i søvnen uden at få noget i munden hver gang ...
Hun vil naturligt nu begynde at have lidt flere stadier i sin søvn - så hendes søvn fysiologisk nu og de næste måneder frem kommer til at minde lidt mere i sammensætning med vores voksnes søvn. Og når hun sover dybt, så slappes alle muskler i kroppen og sutten falder ud. Hvis I så per ...
... automatik kommer den i munden på hende hver gang hun har sine små opvågninger, hvor hun sover lettere, så er det, at det på sigt kan give jer problemer, fordi hun så lærer ikke at kunne sove uden sin sut og stadig er for lille til selv at finde den ...
Det samme gælder, hvis I f.eks. tager hende op og vugger hende eller hvis I giver hende flaske, hver gang hun vågner, klynker, ligger og virrer med hovedet, smågræder osv. Det er en god idé at hjælpe hende med beroligende ord, stillingskift, "håndspålæggelse" og kærtegn og ikke med noget i munden eller større aktivitet fra jeres side ... Hun skal naturligvis trøstes og beroliges, og hun skal også have den mælk hun har behov for, men ikke en masse andet.
Af hensyn til risikoen for vuggedød, så anbefaler jeg normalt ikke at man flytter barnet til eget værelse før 6 måneders alderen. Men nogle gange hjælper det familier at sove hver for sig, fordi barnets natlige lyde forstyrrer forældrene - og I kommer måske til at reagerer på nogle af de lyde hun laver, hvor hun nogle gange skal have lov til at rumstere lidt rundt og falde i søvn igen. Lidt ligesom du beskriver at du nogle gange lader hende være tidlig morgen ...
Nogle gange hjælper det at have samme rutiner om natten som om dagen og da hun om dagen sover i en sleebee kan det nogle gange hjælpe også at bruge denne om natten.
På samme måde vælger nogle forældre at lade barnet sove i barnevognen om natten i en periode - enten tager vognen indenfor eller sætter barnevognskassen i tremmesengen - fordi barnet sover så godt om dagen i sin vogn og så naturligt også sover bedre om natten, hvis det sover i vognen ... Det kan naturligvis også forsøges.
Men ellers tænker jeg at tiden, som du også selv er inde på, stille og roligt vil arbejde for jer og søvnen naturligt blive bedre. I takt med at hun bliver ældre, begynder at kunne være mere vågen, spiser mere skemad osv. så kommer der naturligt en anden dagsrytme og den vil naturligt påvirke nattesøvnen og hvordan hele natten forløber.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

