Svar: Hvordan putter man en Columbus? Uden flaske!
Kære du
Tak for dit brev :)
Først - ro på, der er tid nok til at komme af med flasken. Det er rigtig fint at arbejde på at den skal væk, men det gør ikke noget at det tager et par måneder, før jeres dreng slipper den helt.
Det anbefales at man giver MME i flaske og letmælk af kop. Jeg vil derudover anbefale at I skærer ned i mængden af mælk, så han får mindre og mindre. Det vil sige at hvis han lige nu får 200 ml i sin flaske, så skærer I ned til 180, så 160, 140, 120 ml osv. indtil I rammer en lille mængde, der passer med en lille kop mælk. I første omgang er det således en god idé at lade ham beholde flasken, men vænne ham til langsomt at behøve mindre og mindre mælk.
Derudover vil jeg anbefale at I giver ham en godnatgrød om aftenen i køkkenet. Den skal indgå som en fast del af hans putteritual og sikre at han føler sig ekstra mæt, når han skal sove. Det vil sige at hvis I f.eks. spiser aftensmad kl 18, så kan han komme i bad derefter, gøres klar til natten med ren ble, nattøj osv, så kan han få en godnatgrød kl ca 19.30 og derefter puttes med flaske, som stille og roligt erstattes af en kop.
Udover introduktion af godnatgrød, så er det en god idé med godnatsang og stille og roligt kan en godnathistorie også introduceres, præcis som du selv har overvejet. De fleste børn er også mellem 12-18 måneder, når de begynder bevidst at tage en puttebamse, sutteklud eller lignende til sig og det vil være rigtig fint at give ham en sådan substitut. Den kan følge ham og give ham tryghed, trøst og ro uanset om han er hjemme eller sover ude og den kan erstatte både dig og flaske på sigt :)
Det vil være en god idé at han ikke falder i søvn i din favn, men falder i søvn i sin seng. Det er vigtigt at han forbinder sin seng med ...
... stedet, hvor han skal sove. Det har betydning for hans evne til at kunne komme videre i søvnen, at han er helt tryg ved sengen og stedet og kan se at det var der han faldt i søvn, hvis ha får lidt opvågninger i løbet af natten. Og ja - det er her en god idé at lave en lille regel om at du læser, når han sidder eller lægger sig ned. En lille kommando som "læg dig ned skat" kan han godt lære at følge og så læser du lidt videre. Det er vigtigt, at han de fleste gange selv lægger sig og forstår, at det er det du forventer af ham og det der skal ske nu. Du skal naturligvis være der, synge for ham, holde i hånd, læse i bog, vise ham billeder og alt det der nu er nødvendigt for at han kan sove, men det er godt at holde fast i at det er sovetid og at han skal være i sengen.
Så godnatgrød, sang, historie, putteklud osv. alt sammen introduceres og stille og roligt skæres så ned i mælken og flasken erstattes af mælk af en kop. I starten i sengen, men stille og roligt i køkkenet, hvorefter tænderne så børstes. Det handler meget om at få skabt eet nyt ritual, hvor det naturligt tager over, når flasken erstattes, så på den måde er ritualet som det plejer at være - kun med den forskel at mælken gives i køkkenet af en kop ...
Med hensyn til at bide stykke af mad, så gør øvelse mester og det lyder som om at du allerede giver ham mad i forskellige størrelse og forskellige konsistens, så han kan øve sig. Det er rigtig fint. ¼ rugbrød klappet sammen eller en tebolle måske med rosiner, kan nogle gange være godt at øve sig på, når man skal finde ud af at "bage op og bide over", så det kan du forsøge med ...
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig meget held og lykke med projekt "væk fra flaske" ....:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

