Annonce

Annonce

Svar: Rytme - hvornår og hvordan kan jeg indføre den?


31. marts 2013

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til - hvor dejligt at høre at du har flere af mine bøger og også har fulgt med på sidelinjen. Dejligt at du nu selv har fået lyst til at skrive og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig og forhåbentlig hjælpe, så du bliver mindre bekymret og forvirret ...:)

For det første tænker jeg, at jeres lille pige er så gammel, at hun begynder at være mere bevidst. Hun begynder at smile bevidst til jer forældre, hun kan se længere, hun kan se farver og former tydeligt nu, hun kan se længere og følger jer mere og mere med øjnene. Hun begynder også motorisk at kunne flere ting, bruger sin krop, putter fingrene i munden, ligesom hun også udvikler sit sprog, pludrer mere og mere i dialog osv. Det er alt sammen med til at gøre, at hun kan begynde at sove lidt kortere lure, fordi hun rigtig gerne vil opleve og følge med. Og det er rigtig dejligt, dog er det stadig vigtigt at du hjælper hende med at få sovet og at du prøver at skærme hende og hjælpe hende til ro, så hun bedre kan koble fra overfor verden.

Det kan nogle gange hjælpe at du lægger dig med hende og ammer hende i søvn i din seng - vågner hun op, så kan hu få lidt ekstra bryst, hvis hun har behov for det og så komme videre i søvnen. Det kan også være dejligt for dig, at kunne sove lidt i løbet af dagen ...

Det kan på samme måde være en rigtig god idé at du triller hende en tur dagligt med barnevognen, så hun på den måde holdes sovende og får påvirket sit indre ur og vænnes til at have behov for en lidt længere lur f.eks. midt på dagen.

Det er ganske rigtigt at du omkring 3 måneders alderen kan begynde at arbejde på lidt mere fast rytme i løbet af dagen og jeg anbefaler her en 3-lurs-model. Men allerede nu kan du godt begynde at indføre lidt rutiner, som på sigt vil give genkendelighed. Det vil være de dagligdagsting du gør i forbindelse med at hun bliver puttet - at du f.eks. starter med at amme hende, svøber hende - måden du svøber hende på, kærtegner hende på, bestemte ord du siger, måden du putter hende ned, hvor hun skal sove osv. Det er altsammen med til at give genkendelighed og dermed tryghed, så hun på sigt ved, at når du gør disse ting, så er det sovetid.

Nogle familier har glæde af at bruge en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose og hvad de nu alle sammen hedder - og posen vil så være det der på sigt giver genkendelighed og forbindes med søvn. Og disse små ritualer må du gerne indføre nu, så de følger hende fremover.

Nogle oplever at børn i denne alder kan have svært ved at koncentrere sig om brystet eller at de spiser meget hyppigt. Og ...


Annonce

... det er helt okay og helt naturligt. Det er vigtigt at du giver din datter lov til at spise, når hun viser behov for det. Det er sådan at mælken består af flere dele og den første del af mælken er vandholdig. Det betyder at hun nogle gange vil melde sig og die kortvarigt, fordi hun på den måde får vandholdig mælk og dermed slukket tørsten. Andre gange vil hun så die i længere tid og vil her spise et rigtigt måltid - og den fleksibilitet skal der være.

Nogle børn vil stadig godt i 2 måneders alderen kunne blive meget trætte, når de spiser og vil derfor kunne falde i søvn lidt for tidligt - altså før de egentlig har fået mælk nok. Det kan her være en god idé at lægge en skiftning ind undervejs i amningen, så hun starter med at die fra et bryst, holdes igang og spiser godt her og derefter skiftes, vågner lidt op til dåd igen og lægges til modsatte bryst, tager toppen, falder i søvn og puttes.

Det er også en god idé at skifte mellem forskellige ammestillinger, fordi din datter "tømmer" og stimulerer brystet forskelligt alt efter hvordan du lægger hende til. Prøv at lægge mærke til hvor dine mælkekirtler virker spændte og fyldte. Hvis det er på ydersiden af brystet, så læg hende til i tvillingestilling, hvis det er undesiden af brystet, så læg dig ned og am hende liggende og hvis det er mod kavalergangen og øverst på brystet, så am hende i den traditionelle stilling. Det kan f.eks. være en god idé at du ligger ned og ammer om natten og om dagen f.eks. starter med at lægge til i den traditionelle stilling, lader hende spise, herefter bøvse og så lægge til samme bryst i tvillingestilling, hvis du fornemmer at hun ikke har "tømt" brystet helt :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du kan altså godt allerede nu begynde at lave lidt rytme, hvor du f.eks. ammer, skifter hende, svøber hende, ammer hende igen og derefter putter hende med bestemte kærtegn, på en bestemt måde. Hun skal stadig have lov til at være fleksibel, så nogle gange spiser hun mere og andre gange mindre og på samme måde vil hun nogle gange sove længere lure og andre gange kortere lure.

I 3-4 måneders alderen vil hun ofte kunne være vågen i lidt længere tid og hun vil naturligt også blive mere og mere aktiv i sine vågne perioder. Dagen bliver således mere inddelt i perioder, hvor hun er aktiv og perioder, hvor hun sover. I takt med at hun bliver ældre, begynder med skemad osv. så vil der naturligt komme mere og mere rytme, maden vil blive serveret på nogenlunde samme tid hver dag og hendes indre ur begynde at ændre sig efter dette .. Så tingene ændrer sig lidt hele tiden :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce