Svar: Spise hele kødstykker
Hej med dig
De fleste børn har svært ved at spise kød i stykker og det går lettest med hakket kød og dermed retter, hvori der indgår hakket kød. Det kan være kødsovs, millionbøf, lasagne, forskellige risretter, frikadeller, farsbrød osv.
Kød i stykker skal være kogt rigtig godt mørt, hvis mindre børn skal have en chance for at tygge det eller det skal være skåret meget småt og tyndt. Kogt hamburgerryg eller skinke, som kan skæres i små tern, vil mange børn fra 10 måneders alderen ofte godt kunne spise og det kan være en måde at øve pincetgreb på. Hvis du laver en gryderet, hvori der indgår små kødstykker og stykker af pølser, så vil barnet ofte foretrække pølserne og de vil være langt lettere at spise - og det er også okay. En gryderet med kød, der har stået i sovs og kogt i et par timer, vil mindre børn ofte også kunne tygge ...
... sig igennem og de vil ofte elske sovsen ...
Forskellige stykker af pålæg, som er tyndt skåret. Det kan være kylling, kalkun, skinke, hambugerryg og lignende lyst pålæg, vil mange børn også kunne spise i 10 måneders alderen. Ofte piller de pålægget af brødet og spiser det hver for sig.
Hvorvidt jeres datter vil kunne trygge sig igennem lidt mørbrad eller snitzel må komme an på en prøve ... :)
Genrelt er det godt, hvis I andre spiser kød og hvis det indgår som en naturlig del af familiens mad. Når hun ser at I spiser det, så spejler hun sig i jer og lærer af det hun ser. At storebror ikke er den store kødspiser vil måske påvirke hende - men det kan påvirke i begge retninger, så hun måske vil gøre som ham eller modsat, bestemt ikke vil være som ham - det må tiden vise.
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

