Svar: Motorikken - ser nedad
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Du fortæller at din datter ikke har ligget ret meget på maven, da hun ofte har gylpet en del - og det er vigtigt at du sørger for at hun lægges på maven hver dag nu - gerne flere gange dagligt. Det vil være rigtig godt, hvis du kan gøre det til en vane, altid at lægge hende på maven, når du lægger hende fra dig og hun er vågen, så hun kommer på maven så tit som muligt.
Det er fra maveliggende stilling, at hun får styrke i ryg og nakke til senere at kunne sidde, det er i maveliggende stilling at hun begynder at trille, dreje om sin egen akse, holde hovedet højt, dreje det og kikke efter ting, løfte sig op på armene og finde styrken til på sigt at komme i kravlestilling - hun skal på maven så meget som muligt.
Derudover så læser jeg mellem linjerne i dit brev, at hun måske har siddet en del i skråstol - den skal hun ud af nu. Når hun sidder i skråstolen, så styrker hun sine ...
... mavemuskler og musklerne foran på halsen og hendes tendens til at kikke nedad øges - så hun skal ud af skråstolen og lægges på maven på et tæppe på gulvet i stedet.
Det vil være rigtig godt at lave bevægelege med hende. Bevægelege i denne alder kan være:
- cykelbevægelser, hvor barnet selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- at gribe omkring barnets hænder og håndled og lade barnet selv trække sig op fra rygleje
- at støtte om barnets lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe barnet med at dreje underkroppen fra side til side
- at forsøge at få barnet til at dreje om på siden, ved at vise det noget interessant legetøj.
- at hjælpe barnet med at få fat i egne tæer, når det ligger på ryggen og trille om maven.
Det er rigtig godt at du også går til babysvømning og babymotorik - så skal det nok komme - men ud af skråstol og på maven hver dag, vil højst sandsynligt hjælpe:)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

