Brev:
Nedtrapning af amning før arbejde

Hej Helen,
Jeg går så småt og overvejer, hvordan jeg skal få nedtrappet amningen af Mathilde på 7 mdr. Mit mål er, at amningen skal stoppe helt, når hun er omkring 10 mdr., da jeg der skal begynde på arbejde igen. Jeg er godt klar over, at de officielle anbefalinger siger, at de skal ammes til de er 1 år, men jeg håber, at du alligevel kan være mig behjælpelig med en 'plan' for, hvordan jeg får nedtrappet og afsluttet amningen på en god måde for både Mathilde og mig selv.
Mathilde er super glad for mad, og har i 3 uger nu spist rugbrød og andet mad der er skåret i små stykker som hun selv tygger. Hun gider ikke rigtig grød/mos mere, men vil have vores mad i tyggevenlige stykker, så det er super dejligt.
Hendes dagsplan ser sådan ud:
kl 7.00/7.30: Havregrød eller halvt stykke bondebrød med smør. Erstatning af kop til.
9.30: Amning og puttes til lur
11.30: Frokost: Bondebrød med pålæg, grøntsager til selv at sidde med. Vand eller erstatning af kop (hun drikker gerne 50-80 ml måltid)
13.30: Amning og så puttes til lur. Har dog en enkelt gang forsøgt med noget frugt og vand i stedet for amning - men appetitten var ikke så stor
15.30/16.00: ...
... Frugtmos, riskiks eller frisk frugt. Vand af kop
17.30: Aftensmad: Vores mad i små stykker som hun selv tygger. Erstatning af kop (igen drikker hun gerne 50-80 ml)
19.30: Amning og puttes til nat
23.00/24.00: Amning
05.30: Amning.
Jeg har selv tænkt at den første jeg vil skære væk er amningen omkring midnat, da jeg tror hun får mad nok i løbet af dagen.
Hvordan vil du foreslå at jeg stille og roligt over de næste måneder trapper amningen ned? Hvilke amninger skal skæres væk først og hvilke skal skæres væk til sidst, og hvad skal træde i stedet for amningerne? Jeg er som sagt ikke interesseret i at stoppe amningen med det samme, men vil gerne stille og roligt vænne Mathilde fra det - men hvordan sikrer jeg, at hun får væske nok, når amningen forsvinder? Flaske er ikke en mulighed, men jeg forsøger at tilbyde hende vand flere gange i løbet af dagen og mellem måltiderne, så hun får den væske hun kan drikke.
Hvis du kunne lave et udkast til en dagsplan for hvordan den kan se ud, når hun er 10 mdr og ikke længere ammes, så ville jeg være meget taknemmelig - så har jeg noget at arbejde ud fra :-)
Tak for altid gode svar :-)
Med venlig hilsen
Anne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...