Annonce

Annonce

Svar: Passes for første gang


3. april 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære pylrede mor

Tak for dit brev og dine ærlige og åbne tanker :)

Det er rigtigt, at det er dit behov og ikke din lille drengs behov at blive passet, når det er sagt, så er det dog helt okay at du kan have brug for et par timer for dig selv. Rigtig mange forældre er også nødt til at starte arbejde, når barnet er 8-9 måneder gammelt og derfor skal mange børn passes i flere timer i denne alder og det går ofte helt fint ...

Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er til stede. Du fortæller at din dreng har et tæt forhold til sine bedsteforældre, de ser hinanden tit og de nyder at være sammen. Og det er rigtig fint at jeres dreng på den måde er knyttet til sine bedsteforældre og at de således passer ham, når du ikke kan.

Den første gang han skal passes vil det ofte være rigtig godt, hvis det kan være hjemme hos jer, så hans hverdag ligner sig selv. Det vil sige, så han bliver skiftet, hvor han plejer, sidder i sin høje stol, når han skal spise, ...


Annonce

... sover hvor han plejer at sove osv. Jo mere ens, jo mere trygt vil det være. Det vil på samme måde være rigtig fint hvis mormor og morfar ved, hvordan du plejer at gøre og derfor kan gøre nogenlunde, som han er vant til.

Hvor længe du kan være væk må komme an på en prøve. Den første gang vil det måske være rigtig fint, at du/I kun er væk et par timer, men hvis det går godt, så kan han måske passes lidt længere tid næste gang. Din dreng er stadig så lille at han ikke ved hvor du er og han kan ikke forholde sig til klokken, men han vil naturligt savne dig og vil også have svært ved at give udtryk for at han savner dig. Hvis han f.eks. plejer at blive ammet inden middagsluren, så er det en god idé at du kommer hjem, så han stadig får denne amning og har sin mor hos sig ... Hvis han får flaske, så er det naturligvis lettere for andre at passe ham, men det er stadig vigtigt at du medtænker at han ikke kan forholde sig tid og ikke forstår hvor du er og om du kommer tilbage, så derfor skal du ikke være væk fra ham for længe af gangen :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det er ofte en god idé at lade ham passe om dagen, fordi det kan være lettere at putte ham til middagslur osv. uden mor netop om dagen, hvor han om aftenen naturligt ofte vil have ekstra meget brug for dig, for at falde godt i søvn og sove godt om natten. Det vil sandsynligvis godt kunne lade sig gøre at I vinker farvel efter formiddagsluren, hvor han så for lidt at spise og mormor på den måde hjælper ham videre og så putter mormor ham til middagslur og I er så hjemme igen, når han vågner op af sin lur ...

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce