Annonce

Annonce

Svar: Søvn og evt ammestop fem mdr


4. april 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Mia

Tak for dit brev :)

Det er ganske rigtigt at Frida naturligt er igang med at øve sin stemme og det er rigtig dejligt - også selvom du nogle gange synes det bliver til for høje råb :)

Hun skal øve mange lyde - høje og skingre toner, dybe lyde, svælg lyde, læbelyde. Og faktisk kan det være en rigtig god idé at du pludrer med og nogle gange prøver at motivere hende til at lave forskellige lyde. Hvis hun har tendens til at skrige højt og skingert, så må du gerne sige f.eks. "ih, hvor du kan skrige, kan du også sige brr-bbrr?" eller lignende, netop for at få hende til også at lave andre lyde, som du måske bedre kan klare at høre på ...

Det er dejligt at hun nu tager imod en flaske, da jeg ved at det har været et ønske hos jer, at hun ville være glad for dette :) Og det kan naturligvis ikke udelukkes, at hun kommer til at foretrække flasken, fordi det er lettere at spise af den. Når hun ligger ved brystet, så skal hun have tålmodighed til at die, vente på at nedløbsrefleksen starter, synke den mælk der kommer, sutte igen og vente på at nedløbsrefleksen igen går igang, synke, die osv. Og sådan er det ikke på flasken, her vil mælken komme med det samme, det går hurtigere og lettere ...

Hvis man gerne vil kombinere amning og flaske, så vil nogle have glæde af at bruge Calma flasken fra Medela. Når barnet sutter på denne flaske, så skal barnet skabe et undertryk for at få mælken til at flyde. Når barnet holder pause, stopper mælken med at løbe, ligesom ved amning, og når barnet sutter igen, løber mælken igen.

Det er også sådan at jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil ...


Annonce

... du selv producere og jo mere din mælk nedsættes, jo større sandsynlighed er der for at din datter vil foretrække flasken. Det kan ofte godt lade sig gøre at amme og derudover give flaske en gang i døgnet, uden at mælkemængden påvirkes - men jo mere flaske erstatter amning, jo mindre din datter kommer til dit bryst, jo større sandsynlighed vil der være for at amningen stopper og overtages af flaske.

Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, hvad du mest har lyst til. Men hvis du gerne vil amme, så er der intet i vejen for at du fortsat ammer og lægger til. Du kan øge din mælkemængde ved at lægge hyppigt til - jo hyppigere din datter dier, jo mere mælk vil du producere. Det giver således mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Det giver ikke på samme måde mere mælk at amme i 40 minutter i stedet for i 20 minutter ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Din mælk er som udgangspunkt god og indeholder det din datter har behov for. Der er ingen grund til at tro, at din datter ikke kan trives på din mælk. At din datter er begyndt at vågne hyppigere om natten kan sagtens skyldes at hun om dagen ikke dier så hyppigt og koncentreret om brystet, som tidligere - det hænger sammen med alder og udvikling. Det kan også skyldes at hun søger at øge din mælkemængde, for netop amning om natten er også med til at øge mælkeproduktionen, fordi du der producere mere prolaktin, der er mælkestimulerende hormon. Og så kan det naturligvis også være tegn på at hun begynder at have behov for noget lidt mere mættende og måske stille og roligt skal igang med lidt skemad ...

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce