Brev:
Aktivering og bespisning af en energisk utålmodig pige

Kære Helen.
Min skønne pige bliver 8 måneder om et par uger og tiden flyver. Søvnen har vi endelig fået (nogen lunde) styr på.
Nu har jeg til gengæld et par spørgsmål angående hendes mad og aktivering.
Hun er en meget livlig pige, hvilket bliver bemærket af alle både fagfolk, mødregruppe og familie. Motorisk er hun godt med og triller rundt til det meste og forsøger ivrigt at komme fremad, hvilket resulterer i, at hun får sig skubbet bagud.
Hun er imidlertid begyndt at blive meget utålmodig hele tiden. Hver gang hun bliver utålmodig, hvilket er mange på en dag, så skælder hun ud ved at udstøde korte råb/skrig, der tiltager i styrke. Og hun kan råbe meget højt, inden det bliver til gråd.
Hun er begyndt at blive sur, når hun lægges på gulvet og vil tages op, så snart hun bliver taget op, kaster hun sig bagover, drejer kroppen og spræller med arme og ben, ligesom om, hun gerne vil ned igen. Jeg har prøvet at ligge sammen med hende på gulvet og synge, mosle og kigge på legetøj sammen, men hun gider kun et kort øjeblik. Jeg har prøvet at sætte hende op, så hun får mere overblik. Det vil hun slet ikke. Hun vil hverken sidde på gulv (med mig som støtte) og lege eller sidde i barnevognen, her kaster hun sig også hele tiden bagover. Men hun kan heller ikke sidde uden støtte (bortset fra i højstol), måske det har noget med sagen at gøre. Skal jeg 'træne' hende i at sidde eller glæde mig over hendes iver i at ligge og komme frem på gulvet i stedet?
Hun bliver også hurtigt utålmodig ved bordet og jeg har som regel en bunke af ting, som kan aflede hende med ved bordet, så maden ryger ind. Jeg ...
... er her bange for, at vi bliver fanget i et større cirkusnummer, for at lokke mad i hende, hvilket jeg selvfølgelig gerne vil undgå. På den anden side føler jeg også, at hun endelig sover fornuftigt pga maden og det vil jeg gerne bibeholde. Jeg følger din anbefaling med dagsplan og jeg tror hun er sulten til måltiderne.
Måltiderne foregår med, at hun først får lidt i hånden at gumle på, hvilket oftest bliver smidt på gulvet efter kort at have været i munden. Så beskæftigelsen under måltidet bliver at smide ting på gulvet, som mor samler op og så starter vi forfra. Hun får grød og mos med varierende topping og meget små stykker kød, riskorn, bitte små stykker pasta el.lign at gumle på. Hun har været god til at spise, så måske har utålmodigheden her noget med alderen at gøre? Eller skal hun stimuleres gennem madoplevelsen?
Hun virker glad for at gumle på noget, men hun får meget nemt maden galt i halsen. Hun har kastet op flere gange pga for store (som var meget små) krummer i halsen. Jeg ser frem til, at hun kan få brødhapser, da jeg tror, det vil kunne holde hende beskæftiget ved bordet. Men hvordan (og hvornår) griber jeg det an, når hun let får mad galt i halsen? Og hvad er 'normalt' i hendes alder/ hvad kan jeg forvente mig af hende?
Hvorledes kan jeg motivere/aktivere mit lille energibundt bedst muligt, så hun får brugt sin energi konstruktivt både til leg og ved bordet? Kan jeg gøre barnevognen mere spændende at sidde i, så vi bedre kan komme ud at opleve foråret? Og hvordan skal jeg tolke hendes utålmodighed?
Jeg glæder mig til at læse dit svar
Hilsen
en efterhånden lidt udkørt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer