Annonce

Annonce

Svar: Gråd - sensitiv baby?


5. april 2013

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Når man er så lille som jeres dreng er, så bliver man meget hurtigt fyldt med stimuli og nogle gange derfor lidt overstimuleret ... og det er som du skriver, rigtig fint at I netop forsøger at finde balancen hvor I pludrer med ham, leger med ham osv. og også giver ham pauser, når han viser behov for det.

Når I har øjenkontakt og pludrer med ham, så vil han kun kunne holde kontakten en vis rum tid, herefter vil han kikke væk. Han kikker måske ud til siden, han kikker måske ned, eller kikker op over jeres hoved. Og det skal han have lov til. Når han kikker væk, så har han brug for en pause og den pause giver I ham så. Når I så fornemmer at han atter er klar til kontakt, så pludrer I let med ham igen og han vil så søge jeres øjne, kikke efter hvor lyden af jeres stemme kommer fra og vil så være parat til at pludre lidt igen.

I skal også være opmærksomme på at børn i jeres drengs alder hører alt. Den evne du har til at lukke lyde ud, den evne har han ikke. Når du f.eks. hører radio, så kommer der et stykke musik som du synger med på, derefter kommer noget snak du ikke hører og det lukker du således fra, så kommer der noget nyt musik eller ny samtale, som interesserer dig og som du derfor igen hører. Og sådan er det ikke for jeres lille dreng - han hører det hele. Derfor kan det være en rigtig god idé at I i løbet af dagen prøver at skærme ham lidt for alle lyde, så han ikke bombarderes.

Det betyder ikke at han skal være i en "døv verden", men at I skal prøve ikke at have fjernsyn, radio og lignende kørende hele dagen. Ligesom det vil være godt at I ikke pludrer og snakker med ham, samtidig med at der er en masse baggrundsstøj. I må godt prøve at skabe lidt rolige stunder, hvor der ikke sker for meget lydmæssigt omkring ham. På samme måde vil det være rigtig fint at lade ham sove i soveværelset og ikke i stuen eller lade ham sove i barnevognen i haven i løbet af dagen :)

Ud over lyd, så skal I også tænke på lys og hvor meget han kikker på, oplever, ser. Hvis I tager ham med ud at handle, så bombarderes han naturligt af en masse lys, som han ikke er vant til - og igen skal han naturligt kunne komme med ud at handle, men nogle gange vil det være rigtig godt at han er i sin barnevogn, som skærmer ham eller at han hjemme, så ikke bombarderes med for meget lys, men måske med lidt mere dæmpet belysning ...

Dufte - det påvirker ham også. Han er naturligt mest tryg ved jer, han kender ...


Annonce

... jeres favn, jeres duft og det er vigtigt og godt for ham at være hos jer forældre. Hvis han går fra arm til arm hos bedsteforældre, venner, fremmede mennesker, så kan det naturligt godt blive for meget for ham og han vil reagere med gråd. Nogle gange med det samme og andre gange med en forsinket reaktion, hvor han så græder mere om aftenen ...

Rigtig mange børn har i 2-3 måneders alderen en periode om aftenen, hvor de græder meget og virker helt utrøstelige. Det handler som regel om at børn netop i denne alder, begynder at have meget mere rumfornemmelse, de oplever verden større, begynder at være mere bevidste i deres opmærksomhed, genkender mor og far, om de er hjemme eller ude osv. og de har rigtig svært ved at kapere alle de indtryk de får.

Tit sker der det, at vi som forældre forsøger 117 ting i håb om at et eller andet får barnet til at holde op med at græde. Lægger barnet i liften, tager barnet op, over til mor, over til far, forsøger med brystet, forsøger med en rangle, går lidt rundt, tjekker bleen, forsøger igen med mad, forsøger med en sut, ned at ligge igen, tilbage til far, over til mor, forsøger med aktivitetsstativet, ligge selv osv. osv. Alt sammen naturligvis i håb om at et eller andet virker, at noget vil stoppe gråden.

Men det eneste vi gør er ofte at tilføre barnet endnu flere stimuli som faktisk er det barnet protesterer over ... Derfor er det vigtigt at vi hjælper barnet med at koble fra og det lyder netop som om at det netop virker hos jer. Når I tager ham op, går rundt med ham, stille og roligt, vugger ham blidt osv. Når I ikke kræver hans kontakt men bare giver ham lov til at være, så kobler han fra og falder til ro. Det virker.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det ændrer sig naturligt stille og roligt hen af vejen. Jo ældre han bliver, jo bedre vil han også blive til at kunne kapere de forskellige stimuli han får :)

Jeg vil anbefale jer meget at læse to af mine bøger:

"Helens bog om dit barns udvikling". I den gennemgår jeg de første 3 år og beskriver, hvordan jeres dreng oplever verden og hvordan I kan hjælpe ham. Jeg prøver at sætte lidt af de ord på, som han naturligt ikke har - "hvad ville han fortælle jer, hvis han kunne" :)

"Helens bog om gråd og trøst". I den gennemgår jeg gråd og forskellige former for gråd de første 5 år og hvordan I kan trøste og berolige alt efter, hvad gråd der er tale om. I denne bog står også noget om de sensitive børn :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce