Svar: Urolige nætter på grund af maven
Kære Sara
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres datter har været rigtig hårdt ramt - både lungebetændelse, mellemørebetændelse og rødme i halsen på en gang ... der er ikke noget at sige til at hun har haft ondt og måske stadig har det. Og det lyder som om at Panodilen hjælper og du må naturligvis gerne følge lægens anbefaling. Hvis du lige nu skal give hende en panodil hver aften og det er den, der giver hende ro til at kunne sove, så er det helt okay. Det er også vigtigt at hun får en erfaring med sig om at det at sove er noget dejligt og rart og ikke noget der er forbundet med smerter ...
Penicillinen hun har fået, har naturligt slået hendes mave i stykker og det gør naturligt ikke jeres udfordringer mindre, tværtimod. Det vil være rigtig godt og fint at du fortsat giver hende grød og grøntsagsmos. Det er let fordøjeligt for hende og vil hjælpe maven igang naturligt. Det er helt okay at hun også får lidt rugbrødshapsere til frokost, men giv gerne ½ dl. grøntsagsmos ved ...
... siden af.
Ris kan også være rigtig godt til hende mave og hun må gerne få forskellige risretter med den alder hun har nu. Ris er mildt og godt :)
Også lidt tykmælk eller A38 med 3.5% fedtindhold eller lidt neutral sødmælksyoghurt må hun gerne få. Giv ½ dl evt. med lidt frugtmos eller fint revet æble, det kan også være godt til at give maven lidt ro.
Du kan også tale med jeres læge om at give hende flydende mælkesyrebakterier, det kan være f.eks. Bifiform minidråber eller BioGaia. Det kan gives som en kur i en periode og det kan være med til at stabilisere maven igen.
Det er vigtigt at du finder balancen mellem at holde maven igang naturligt og via den mad hun får og så vurderer, hvornår hun har behov for laktulose igen. Det er helt naturligt at der skal være pause med laktulose i den periode, hvor hun får penicillin, men hun kan godt efterfølgende få brug for det igen ...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god bedring med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

