Annonce

Annonce

Svar: Brystmælk og modermælkserstatning


6. april 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Birgitte

Tak for dit brev :)

Det fungerer sådan, at jo mere man ammer, jo mere mælk kommer der. Jo mindre man ammer, jo mindre mælk produceres - det handler om udbud og efterspørgsel.

Det er også sådan at man godt i en periode kan stimulere med en brystpumpe eller ved at håndudmalke, men det vil ike virke på samme måde, som når barnet dier. Hvis man kun malker ud og barnet ikke bliver lagt til, så vil der være en meget stor risiko for at amningen til sidst stopper, fordi mælkemængden ikke er tilstrækkelig.

Med den alder din datter har nu, så vil hun normalt trives med 4 amninger i døgnet. Disse vil ofte ligge hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Hvis du er på arbejde og derfor ikke kan amme hende 1 eller 2 af disse gange, så vil hun naturligt skulle have flaske i stedet for. I flasken kan så være udmalket modermælk - mælk som du forsøger at malke ud på de tidspunkter, hvor hun normalt ville amme, for at holde efterspørgslen lidt ved lige - eller der kan være modermælkserstatning, fordi du vælger ikke at malke ud.

Nogle børn får lidt tendens til forstoppelse, når de får erstatning, men det er bestemt ikke alle børn og man kan også købe erstatning der er specielt til børn med tendens til træge maver. Der findes mange forskellige typer af erstatning og du skal naturligvis vælge det, som din datter umiddelbart vil trives bedst med.

Med den alder hun har nu vil hun naturligt også kunne spise mere og mere varieret og hendes skemad vil naturligt tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Maden vil således også være med til at holde hendes mave igang naturligt.

Hvis du vælger at gå mere og mere over til flaske, så er det naturligvis helt i orden. Jeg kan sagtens forstå din prioritering og tænker at din datter jo stadig kan blive ammet, så længe hun har lyst til det og når du er hjemme - ...


Annonce

... hvis der er mælk og hun vil die, så er det fint - og så længe hun dier, så stimulerer hun. Men når du ikke er hjemme, så kan hun naturligvis få flaske og her kan du så bruge en modermælkserstatning, som hun virker glad for og som hun trives med.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes / flaske

Morgen 7.30: Havregrød lavet med mme, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, ristede rugbrødsbjælker eller andre brødskorper at gumle på selv, vand af kop.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ammes / flaske og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop og tilbydes også her frisk frugt i hånden at gumle på selv.

Aften 18: Udgangspunktet er mere og mere jeres mad, det kan være forskellige risretter som f.eks. boller i karry. Hun kan også få laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende. Grøntsagsmos, kød, fisk, sovs - og ved siden af skemaden suppleres hun med et stykke kogt blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende. Vand af kop.

Ammes / flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes / flaske

Som du kan se så der lige nu 4 amninger eller flasker i døgnet. Når din datter bliver 8-9 måneder vil det være passende at skære ned til 3 amninger eller flasker i døgnet og jeg tænker at du må se, hvordan det passer bedst hos jer. I takt med at du ammer mindre, malker mindre ud, så stimuleres dit bryst jo mindre og mælkemængden vil naturligt nedsættes. Men det betyder ikke at mælken behøver at forsvinde helt. Det kan sagtens være at du stadig vil kunne amme hende 1-2 gange dagligt og så give flaske derudover - det kan kun tiden vise :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce