Svar: Søvn, mad, rytme og dagplejestart
Kære Viggas mor og far
Tak for jeres brev :)
Det lyder som om at lillesøster trives rigtig godt og som om at I er kommet ind i en god rytme, hvor hun får den mængde mad og mælk, som hun har behov for.
Som I har læst, at jeg har anbefalet andre, så er det rigtig godt med 4 amninger i døgnet, når barnet er 7 måneder, som Vigga er nu - og disse fire amninger ligger ofte hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. I 8-9 måneders alderen vil det ofte være passede med 3 amninger - og de ligger ofte hensigtsmæssigt inden middagslur, aften og sen aften, eller de kan være helt væk fra dagen og ligge aften, sen aften og tidlig morgen.
Lige nu sover ligger Viggas amninger aften, sen aften, først på natten og inden middagsluren og hvordan hendes rytme og behov for mælk vil være, når hun starter dagpleje er svært at sige .. I princippet kan hun jo godt få sine tre amninger kl 19, 22 og 02 og på den måde samlet få sit behov for mælk dækket. Når jeg anbefaler at fordele det lidt mere ud over døgnet, så er det for at sikre et mere stabilt væskebehov, men hvis hun trives med at amningerne ligger sådan, så er det naturligvis okay. Om dagen kan hun så drikke vand.
Det er også meget tænkeligt, at hun vil ændre rytme og måske begynde at søge dig tidlig morgen, netop, når hun starter i dagpleje. Hun vil i den forbindelse ofte begynde at drømme mere og drømmeaktiviteten er ofte størst hen mod ...
... morgenstuden. Når hun starter og skal bearbejde alle de nye stimuli og oplevelser, så kan det altså godt gøre at hun igen begynder at søge dig tidlig morgen og måske vil den amning, som hun lige nu får kl 02 så naturligt rykke sig og blive til kl 04 i stedet og det vil være helt okay.
I skriver at I har forsøgt at give hende flaske og at det ikke rigtig lykkes. I kan dog godt lade hende få flaske med i dagplejen - måske vil hun have en flaske af sin dagplejer, fordi situationen er en anden og på den måde kan hun få en flaske inden sin middagslur. Hvis ikke, så kan hun i stedet få en kop vand eller mælk, før hun puttes. Det kan også være at hun vil drikke vand af en flaske - det kan sikre hende lidt ekstra væske i løbet af dagen :)
I spørger om I skal ændre noget og umiddelbart tænker jeg at det behøver I ikke lige nu. Du skriver at du er okay med hendes rytme og at du nyder de 5 timers sammenhængende søvn hun får og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer. Jeg tænker at der naturligt vil ske ændringer netop i takt med at hun starter dagpleje og hvis I bruger en masser kræfter og ressourcer på at ændre noget nu, så risikerer I at det er spildt, fordi det hele ændrer sig igen, når hun får en ny hverdag ...
Den rytme hun har nu burde fint kunne fungere i dagplejen og den hverdag hun skal have der :)
Jeg håber ovenstående giver lidt ro med på vejen - fortsat held og lykke :)
Og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

