Annonce

Annonce

Svar: Stædig 3-årig


11. oktober 2004

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mai-Britt

Jeg kan godt forstå din frustration, - de 3 årige børn er ikke altid de nemmeste, og det du oplever, oplever andre forældre også.

Når jeg læser dit brev, så gør jeg mig dog nogle tanker. For det første så er det jer som voksne som ved bedst og derfor er det jer forældre som skal tage ansvar og passe på jeres dreng, når han ønsker noget, han pga sin alder ikke kan overskue konsekvenserne af. Her tænker jeg naturligvis på episoden, hvor jeres dreng er udenfor uden overtøj og I kan se at han fryser og allerede på forhånd var klar over at det ville ske.

I en sådan situation skal I drage omsorg for jeres lille dreng og give ham tøj på, når han skal ud. I passer på ham og I ved at det er til hans bedste. Hvis han brokker sig, så står det ikke til diskussion, det er koldt og det skal han! Hvis hans reaktion så er at sige dumme mor eller slå ud efter dig, så må du vurdere, hvad der er rimeligt i lige netop denne situation. Det kan være at møde ham og sige 'ja jeg kan godt forstå du synes jeg er dum, det er også smadder irriterende at skulle have jakke på, men det skal man altså' eller det kan være konkret at fortæller at sådan skal han ikke tale til dig og han skal slet ikke slå, det gør man ikke!

Du skal give dig selv lov til at sige nej og sige fra. Det har din dreng også behov for. Når din dreng bliver mødt af et nej, så bliver han naturligvis frustreret, men han skal også lære at tackle de følelser der uvilkårligt følger med, når tingene ikke går efter hans hoved.

Derudover så skal du forsøge at rumme hans følelser. Det betyder at du kan holde ud at din dreng er vred, ked af det, bange osv. uden at du ønsker at ændre på denne følelse. Hvis du ikke kan klare hans følelser, vil han heller ikke selv kunne. Det er derfor en god idé at anerkende hans følelser ved at sige 'jeg ved godt du bliver vred, når du skal have jakke på, men det skal man, når det er koldt'. Du viser ham at det er okay at være vred, men samtidig holder du fast i det du har sagt, fordi du (som den voksne) ved at det er bedst for ham.

Med hensyn til konsekvenser, eller at være konsekvent, så er dette ikke det samme som trusler. Og jeg tror det er ...


Annonce

... meget vigtigt at du tænker over dette. En trussel er en form for magtmisbrug 'hvis du ikke gør som jeg sige så...', hvor konsekvens handler om at stå fast ved den beslutning du som voksen har taget.

Når man siger nej, så skal man altid overveje, hvad man siger nej til, og om der er noget i vejen for at man siger ja. Når man ved at det her er nødt til at være et nej, så holder man fast i dette (det er konsekvens). En trussel som 'hvis du ikke tager sko på, så kan du ikke komme i børnehave' den duer jo ikke, for din dreng ved jo godt at han kommer i børnehave uanset hvad. Du truer ham derfor med noget som du ikke kan være konsekvent omkring.

I stedet for at diskutere sko eller ej, så giv ham sko på og hold fast ved at dem skal man have på, når man skal ud. Du kan godt forstå det er irriterende, for det er bare så dejligt at gå med bare tæer, men når det er koldt, så skal man have sko på! Et eller andet i den dur, så du holder fast i din beslutning og samtidig viser ham at du godt forstår hans følelser.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er også altid en rigtig god idé at formulere sig positivt, således at du ikke starter en sætning med nej. F.eks. omkring mad. 'Må jeg få en is?' - 'Ja, men du skal lige spise din rugbrødsmad færdig først'. Det er langt bedre end 'Må jeg få en is? - Nej, du skal spise dit rugbrød først. Når sætninger er positivt formuleret, så når man nogen gange længere.

Husk også at det altid er vigtigt at I forsones. Der er ikke noget med at bære nag, eller nu taler vi ikke sammen (som straf). Du skal som voksen tage ansvaret for forsoningen. Der er ikke noget i vejen for at du fortæller, hvorfor du blev gal. 'Du skulle tage dine sko på, men det ville du ikke, så blev mor sur og så blev du sur og så var vi begge sure og råbte højt; men nu er mor ikke sur mere, er du?

Prøv ikke at tage sorgerne på forskud, det er jo bestemt ikke sikkert at tvillingebroderen har samme temperament. Børn er jo meget forskellige også søskende (også enæggede, hvis de er det). Selv om det er sævrt at finde lyspunkter lige nu, så glæd dig over at det trodsalt kun er den ene af drengene, som prøver kræfter lige nu.

Jeg ønsker dig fortsat held og lykke med dem begge.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce