Brev:
Lillebror og storebror
Hej Helen.
Længe siden :-) Men det betyder jo bare at der ikke har været de store udfordringer i familien i et stykke tid. I hvert fald ikke nogen som vi ikke selv synes vi har kunnet klare :-)
Nu har jeg dog lige brug for en andens tanker på nogle forskellige ting. Vores drenge er nu 5 og 3 måneder og 3 og 4 måneder og familien tæller nu også en lillesøster som lige er blevet 1 år. Hun har været super nem hele vejen igennem og har været elsket af sine brødre siden dag et. Vi har ikke oplevet nævneværdig jalousi fra drengenes side, men måske pga. hende er båndet mellem dem blevet styrket endnu mere end det var i forvejen.
Udfordringerne omhandler drengene, og især vores yngste søn på 3 år. Han har jo siden han var ganske lille været en ret bestemt lille fyr med masser af temperament, og det er han sådan set stadig. Vi har været igennem en selvstændighedsfase med torden og lynild i perioder, mange frustrationer for både barn og forældre, men på det sidste er det klinget af og han har haft en periode som bedst kan beskrives som harmonisk. Han er en skøn unge med masser af vilje, energi og temperament og også en god portion charme.
Som sagt er drengene rigtig gode venner (bedste venner hvis man spørger dem) og de kan på trods af aldersforskellen på to år lege sammen i timevis. Selvfølgelig har de, som alle andre søskende også deres konflikter, men et langt stykke hen ad vejen går det fint mellem dem. Lillebror ser meget op til sin storebror og vil helst være hvor han er og lege med ham, også når de er i børnehave. De går på hver deres stue, men det er tilladt at gå på besøg. Resultatet er at lillebror i en periode næsten ikke har været på sin egen stue, hvor der ellers er en håndfuld andre børn på hans alder og set med mine øjne et fint udbud af legekammerater. På det sidste har han ikke rigtig haft lyst til at være i børnehaven og siger at de andre børn ikke vil lege med ham. Det har jeg selvfølgelig haft en snak med pædagogerne om, og det er ikke det de oplever derovre. Til gengæld siger de at han er langt foran de andre børn, måske med undtagelse af en enkelt anden dreng (som også er en lillebror), og vores dreng vælger måske de andre børn på hans egen alder fra fordi han leger på en helt anden måde end dem og faktisk er i stand til at fordybe sig i en leg i længere tid af gangen.
I samme periode har han opholdt sig meget på sin storebrors stue hvor han leger med ham og hans venner som alle er 5 og 6 år. Som sådan ser jeg ikke et problem i det, men er bekymret over at storebror og hans venner efter sommerferien starter i skole og dermed er væk fra børnehaven. Jeg tænker at det kan blive svært pludselig igen at skulle være en del af hans egen stue når han i så lang tid på en måde har valgt den fra. Vi har forsøgt at få ham med på at lave legeaftaler i fritiden med børn fra hans egen stue, hvilket overhovedet ikke har interesse. Til gengæld vil han rigtig gerne have nogle af storebrors venner med hjem og lege, og kommer også nogen gange når han bliver hentet og spørger om ”vi” (altså ham og storebror) kan lege, og det skal så være med en af storebrors venner. Både storebror og hans venner er søde til at lege med ham og han kan også godt finde på at gå ned på storebrors stue og lege selvom denne er på tur eller syg og derfor ikke selv er på stuen.
Vi kan ikke rigtig finde ud af om det er et problem at han ...
... altid leger ”opad.” På den ene side er han super god til at lege og det giver ham måske hår på brystet i nogle henseender, men samtidig ser jeg også en fare i at man altid spejler sig i nogen der er 2-2½ år ældre end en selv. Han er en rigtig dygtig 3-årig og langt fremme på mange områder, men selvfølgelig kan han ikke altid følge med de store drenge og det bliver han faktisk rigtig ked af. Han kan fx sige: ”jeg er også bare så dårlig til….” eller ”jeg er en taber…” og det skærer mig i hjertet, fordi jeg tænker der er noget dårligt selvværd i spil her. På mange måder er han en robust lille fyr, men samtidig er han også utrolig sårbar og synes ikke altid han er god nok fordi han ikke kan hamle op med sin storebror og hans venner. Det hjælper ikke at vi siger til ham at de andre jo også er ældre og derfor kan flere ting og at han er en rigtig dygtig dreng på tre år.
Han er for tiden også meget afhængig af sin storebrors accept og mening om ting og ved forskellige spørgsmål hvor han skal tage stilling til noget. Der henvender han sig tit til sin storebror for at høre hans mening først og vælger derefter som oftest det som storebror har sagt.
Vi lavede i sidste uge en aftale med hans pædagoger i børnehaven om at de gerne måtte holde lidt på ham på stuen, så han også får et tilhørsforhold der, men at han selvfølgelig stadig skal have lov til at besøge sin storebror. De mødes jo også på den fælles legeplads hver dag over middag.
Siden vi lavede denne aftale har vi igen oplevet raserianfald, som ellers var klinget af og at han er begyndt at gøre både stort og småt i bukserne. Han har ikke brugt ble andet end om natten siden jul. Jeg har en teori om at han gør dette når han har det svært. Dette bygger jeg på at han sidste sommer havde en god periode, hvor han dog stadig brugte ble, men kom og sagde til når han skulle på toilet. Efter vores sommerferie var strukturen lavet om i børnehaven, der var trådt nedskæringer i kraft og der var rent ud sagt kaos både for børn og voksne. Vores søn reagerede med pludselig at være ked af at komme i børnehave (han har gået der siden han var 9 mdr. det er en integreret institution hvor børnene er blandede fra 0-6 år på stuerne), have raserianfald og kunne slet ikke overskue at gå på toilet. Så fulgte en god periode. Efter nytår var det på samme måde, hvor raseriet toppede og det var konflikt på konflikt, og igen problemer med toiletbesøgene. Så har han igen haft en rigtig god periode, hvor han har været rigtig glad og haft meget overskud og siden jeg og pædagogerne lavede aftalen om at han skulle være lidt mere på sin egen stue oplever vi igen ovenstående.
Så summa summarum, det vi gerne vil have noget sparring på er.
Hvordan skal vi forholde os til at han på godt og ondt gerne vil lege med de store drenge? Er det et problem eller er det bare os der bekymrer os unødvendigt.
Er det en del af konceptet storebror/lillebror at man er meget afhængig af sin brors meninger og holdninger om det meste? Er det en periode, ellers skal vi være bekymrede?
Hvordan skal vi tolke det med raserianfaldende og tisseri/afføring i bukserne. Kan jeg have ret i min teori om at det er fordi han har det svært.
Og hvis det er problemer det hele, hvordan tackler vi dem så, så vi kan få en glad dreng der synes han er god nok som han er??
Du har sikkert nogle tanker du gerne vil dele med os.
Bekymret mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...