Svar: Amning og pasning af far
Kære Janni
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres dreng er glad for flasken og tager imod flasken, når far giver ham den - men måske får han den lidt for tidligt og kan derfor ikke falde i søvn med den, som han ville gøre ved brystet. Det kan også være at far skal prøve at give flasken på en anden måde.
Far kan f.eks. lægge sig med jeres dreng og give ham flasken ved siden af sig i dobbeltsengen, far kan også putte jeres dreng i tremmesengen og så give ham flasken med mælk imens han ligger der. Det er her en god idé at elevere jeres drengs hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt, når han får flaske - det kan I gøre ved at komme et sammerullet håndklæde eller en lille pude ind under madrassen i hovedenden, på den måde løftes hele madrassen lidt op og uden at jeres dreng kommer til at sove med hovedpude.
Det er ikke meningen at jeres dreng skal græde og man kan derfor ikke sætte tid på, "hvor grænsen skal gå for hans gråd". Som udgangspunkt skal han ikke være ulykkelig, han kan naturligvis godt græde lidt, fordi han er træt og har svært ved at finde ro, ligesom han jo også kan, når du passer ham, men han skal ikke være oprigtigt ked af det og svær at trøste/ulykkelig. Så har han brug for noget andet - enten at far gør noget andet, skaber nogle nye rutiner eller at du er hjemme hos ham.
I kan læse meget mere i min bog "Helens bog om gråd og trøst" og ja - langvarig gråd, kan godt skade på sigt. Når barnet græder længerevarende, utrøsteligt og ikke hjælpes til at falde til ro, så strømmer der stresshomoner rundt i barnets krop og også i barnet hjerne og det vil barnet godt kunne blive påvirket af.
Hvis og når bedsteforældrene skal passe ham, så må de naturligvis gøre alt det de kan for at han skal have det godt. Og det betyder at han måske ikke skal puttes i egen seng, men skal have lov til at sove hos dem, hvis han f.eks. sover bedst der. Der betyder også at de vil være rigtig fint at de kender ham og kender jeres rutiner, fordi de på den måde vil kunne gøre nogle af de ting, som han genkender og derfor naturligt bliver mere tryg og også rolig. Og ...
... det er vigtigt at de er rolige og er i stand til at bevare roen, for det vil han naturligt også spejle sig i ... Hvis han bare græder og græder og er rigtigt ulykkelig, så har han brug for jer og så synes jeg I skal køre hjem til ham ...
Han har stadig brug for rigtig meget mælk og de fleste børn får 6 amninger eller flasker i døgnet i 6 måneders alderen ved siden af skemad. Deres indtag af mælk ligger ofte mellem 800-1000 ml mælk ved siden af vand, som de drikker af kop og så mad de nu får med ske.
En dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes eller flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet kan variere lidt efter hvor lang en formiddagslur han tager.
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden og tilbydes også bryst eller flaske
Sover her måske 3 lur som ofte er en kort powernap. Hvis han sover lang middagslur springes denne lur måske over nu.
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og der begynde med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet varierer efter hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og begynder stille og roligt at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig. At sove igennem i denne alder er at sove 5-6 timer uden mælk. Det kan være fra kl 23.30 til 05 .. Nogle børn sover også deres længste søvnstræk fra kl 20 til 01/02 og sover videre til 06, hvor de så får flaske igen. En sådan rytme er også helt okay.
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad I kan forvente lige nu :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.