Annonce

Annonce

Svar: Mad om natten


9. april 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Maja

Tak for dit brev :)

De fire amninger, som jeg anbefaler i 7 måneders alderen ligger ofte mest hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Altså kl ca 05, 13, 20 og 24. Og det lyder faktisk som om at det passer meget fint med de tider din datter melder sig.

Du fortæller at hun er gladest for morgenamningen og den må hun jo gerne få, det passer super med ca kl 5 ... Om aftenen bliver hun naturligt ammet inden hun skal sove ofte omkring kl 19.30/20 - også helt perfekt. Og så fortæller du at hun omkring midnat ikke kan beroliges med sut, men netop gerne vil ammes - igen helt som det skal være. Prøv her at amme hende fra begge bryster, så hun fyldes ekstra godt op. Og så naturligvis den sidste amning inden middagsluren om dagen.

Det er en forudsætning for ikke at behøve mælk midt nat kl 03, at hun får både mad og mælk/væske nok om dagen - hvis hun gør det, så skal hun stille og roligt lære at sove uden at få mælk midt nat. Godnatgrød er hun nok lige lille nok til endnu, det er bedst fra 8-9 måneders alderen.

Det er vigtigt, når du ammer hende, at hun ikke falder i søvn med brystet, men lige når at registere hvor hun er og uden brystet i munden. Det vil sige at hvis du putter hende i egen seng, så skal hun flyttes fra din favn og ned i sengen lige der, hvor hun tydeligt er træt, næsten ikke kan holde øjnene åbne og med dine hænder på sig og din varme og ro kan lulles i søvn i sengen. Hvis du ligger ned og ammer hende i din seng, så skal hun slippe brystet, kikke på dig, smile til dig og trille om på siden og falde i søvn. Altså så hun hele tiden overgiver sig til søvnen uden bryst i munden.

Når hun vågner og virker søgende i løbet af natten, så skal du i første omgang overveje om det ikke vil være nok at hjælpe hende med stillingsskift, beroligende hænder og bare lade hende mærke at du er der. ...


Annonce

... Hvis hun tydeligt har brug for brystet, så skal du naturligvis give hende det, men det er her vigtigt at du gør det kortvarigt, så hun ikke fyldes med mælk, men kun får den trøst hun har brug for.

Du må indstille dig på at det kommer til at kræve lidt afbrudt nattesøvn i en periode, at få hende vænnet fra brystet om natten. Når hun vågner og søger brystet, så tager du hende ind til dig/over til dig, am hende liggende og lad hende sutte et par minutter. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen.

Det kan i starten godt være nødvendigt at gentage processen måske 5 gange og det er helt fint, men stille og roligt vil hun acceptere at hun ikke behøver brystet i munden for at sove og så vil du opleve at hun slipper, triller om på siden og sover videre der. Og her vil det ofte være en rigtig god idé at du flytter hende over i hendes egen seng, hvor hun så skal sove, fordi hun så kommer på afstand af dig og dermed lidt væk fra "mælkebaren".


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Samtidig med at du arbejder på at lirke brystvorten forsigtigt ud af hendes mund, vil det være en god idé at sætte en klud i stedet, eller holde hende i hånden, kærtegne hendes hår osv. så når hun efterfølgende vågner og søger dig, så vil du kunne berolige hende med disse kærtegn og altså uden brystet. I starten vil hun have behov for lige at komme over til dig, for at sove videre - uden brystet - men stille og roligt vil hun kunne blive i sin seng og du vil kunne berolige hende med samme klud, kærtegn osv. imens hun ligger, hvor hun fra starten er puttet.

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvordan I kommer væk fra brystet midt nat og hvad du kan forvente lige nu :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce