Svar: Svært at komme i dagpleje
Kære MTF
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at I er meget glade for dagplejer og at I kender hinanden godt. Hun har passet et af jeres andre børn og I er meget trygge ved hende, du skriver at hun er den bedste dagplejer man kan forestille sig. Og det er rigtig dejligt, for det mærker jeres dreng naturligvis. Han spejler sig i jer og fornemmer tydeligt at I synes det er et trygt og dejligt sted at være og I signalerer at der bliver han passet godt på. Det er sandsynligvis derfor han finder sig i at være der, lader sig aflevere og acceptere det ... men det ændrer ikke på at han naturligt kan finde det svært.
Der er andre regler, andre rutiner, og han bliver mødt på en anden måde end derhjemme. Der er også andre børn, mange udfordringer og nye krav og selvom han hjemme også har flere søskende og er vant til lidt modstand, så er der stadig forskel på om det er hjemme og blandt søskende i kendte og trygge rammer, eller om det er på udebane. Og det lyder lidt som om at han føler sig lidt usikker på det hele og det er okay, at han stadig har det sådan. Det er helt okay at han har brug for at se det hele lidt an, være lidt på afstand. Og det er okay at han måske er lidt mere stille og holder sig lidt tilbage, for på den måde at finde ud af, hvordan det hele foregår.
Måske er han en dreng, der naturligt har brug for tid til at se ting og personer an. Vi er jo ...
... alle forskellige og hvor nogle altså står først og råber "tag mig, se mig" eller lignende, så er der naturligt også nogen, som altid holder sig i baggrunden - og det skal der være plads til.
Det er naturligvis vigtigt at dagplejer giver ham plads og ro til at være der, så han stille og roligt føler sig mere og mere tryg og derfor også tør åbne sig mere op og vise mere af sig selv. Og i den forbindelse kan du godt have ret i at jo mere han kan være der, jo mere rytme og hverdag der kommer, jo mere vil han naturligt også vænne sig til det hele - genkendelighed er også tryghed.
Hvorvidt han skal være der dagligt eller skal holde fri afhænger helt af, hvordan I fornemmer han vil trives bedst. Nogle børn vil have glæde af at komme af sted hver dag, hvor andre har meget mere glæde af pause ind imellem. Jeg tænker i første omgang at du måske skulle prøve at udnytte at du har fri en gang imellem og I så den dag tager på besøg hos dagplejer eller du deltager sammen med hende og børnene på en af de ture de skal på. Kunne det være en mulighed?
Jeg tænker at hvis du kan være sammen med din søn og dagplejer, så vil han naturligt begynde at åbne mere op, fordi han er sammen med dig og tryggere ved hele situationen fordi du er der - og stille og roligt vil han så måske også åbne mere op overfor dagplejer ...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt

