Svar: Søvn i børnehave
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Man skønner at ca 60% af de 3 årige stadig har behov for en middagslur og hvis ikke de sover, så bør de få muligheden for at hvile sig. En hvile periode midt på dagen er meget vigtig og ofte vil man opleve, at når barnet lægger sig ned og hviler sig, ja så falder det i søvn - og har dermed brug for sin søvn, selvom barnet ofte vil protestere.
Jeres drengs søvnbehov er mindre end gennemsnittet og det er helt okay. Nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre og han sover så lidt mindre. Han sover ofte lur i vuggestuen og lyder derfor til at have brug for dette afbræk midt på dagen. Dertil kommer af de dage, hvor han ikke hjælpes til at sove til middag, så falder han i søvn om eftermiddagen - og igen er det et udtryk for at han har brug for sin middagslur.
Og det er ...
... uhensigtsmæssigt at han sover efter kl 15-16 med den alder han har, da søvn der ligger efter dette tidspunkt ofte vil "æde" af nattesøvnen. Det betyder at han enten bliver meget svær at lægge i seng, at han begynder at vågne op midt på natten og have en vågenperiode der, eller at han vågner meget tidligt om morgenen.
Det lyder derfor som om at den børnehave I har fået tilbudt, vil være et godt sted for jeres dreng at være når vurderingen skal handle om søvn. Det lyder som om at han vil trives godt med en fast rytme, hvor han hjælpes til at sove til middag mellem 12-14 eller kan hvile sig der, hvis han ikke kan sove. I forhold til søvn, så lyder det således som om at jeres dreng vil trives bedre med jeres 2. prioritering end jeres 1. prioritering i valg af børnehave ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

