Annonce

Annonce

Svar: Træg mave - 6 mdr.


16. april 2013

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Marianne

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - tillykke med at I har fået en lillesøster :)

Det lyder som om at din datter er glad for skemaden og gerne spiser hvad du serverer for hende og det er rigtig fint at du nu forsøger at øge hendes indtag af mad, så hun får flere små måltider hele dagen igennem.

Det er også rigtig fint at du er opmærksom på at hun skal have væske nok hele dagen igennem og at skemaden ikke må tage pladsen op for hendes indtag af væske. Og det er også godt, at du nu variere hendes indtag mere og mere, så hun får så mange forskellige fødevarer som muligt, fordi det naturligt vil være med til at holde hendes mave igang naturligt.

Jeg kan se ud af dit brev at du både ammer, giver mme og også giver sødmælk. Jeg vil anbefale at du ikke giver sødmælk, men i stedet holder dig til at give vand til maden og derudover så skal hun have bryst eller flaske.

Jeg vil også anbefale at du nu forsøger med de lidt grovere grødtyper som havregrød eller øllebrød og det kan være en idé at du forsøger med hjemmelavet grød, for at se om det gør en forskel. Den hjemmelavede grød kan nogle gange give maven lidt ekstra at arbejde med ... Du kan prøve at skifte mellem hjemmelavet og færdiglavet grød for at se hvordan hun reagerer på det forskellige.

Og på samme måde skal hendes grøntsagsmos nu varieres. Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl) osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.

Også her gælder at du gerne må variere mellem hjemmelavet mad og færdiglavet babymad. Køb grøntsagsmos og middagsretter på glas eller frost, for at variere hendes indtag lidt mere.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7: Havregrød, lavet med mme, ...


Annonce

... vand og fedtstof, vand af kop.

Formiddag 8.30: Frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9

Frokost 11: Øllebrød en gang imellem, men ellers gerne grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas eller frost. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag 15.30: Frisk frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 17.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen - udgangspunktet er den mad du selv spiser og der gives vand af kop.

Ammes/Flaske og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-24: Ammes eller får flaske, inden du selv går i seng, som et sidste måltid, hvorefter hun så sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Portionerne skal ikke være store - det er helt fint, hvis hun kun spiser ¾ dl grød eller mos af gangen. Hun må naturligvis gerne spise lidt mere eller lidt mindre, men hun skal ikke spise 1 ½ - 2 dl til hvert måltid. Små hyppige måltider er bedre end få og store måltider og til alle måltider vand af kop.

Det er vigtigt at din datters mave fungerer og hvis ikke du kan holde maven igang naturligt via skemaden, så er det vigtig at du giver hende laktulose. Det lyder som om at hun trives når hun får det - det virker på hende og det er når du stopper med det, at hun igen får problemer. Og hun må gerne få laktulose i en længere periode, det er helt okay. Og stille og roligt, når hun så er godt igang med maden og spiser mere varieret osv. så kan du prøve at skære ned i laktulosen stille og roligt. Trappe langsomt hu og se hvordan hendes mave så reagerer på det.

Hvis ikke hun trives på laktulose, så kan du tale med lægen om muligheden for at give hende Movicol i stedet. Det skal opblandes i vand og drikkes, men da hun får flaske er det helt fint, så kan hun få det på denne måde.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce