Brev:
Min datter på 8,5 mdr. nægter at spise
Kære Helen
Jeg skriver til dig i håbet om at kunne få nogle gode råd til at få min datter på 8,5 mdr. til at spise andet end brystmælk. Jeg tvivler dog efterhånden på, at der er noget at gøre, da jeg efterhånden har prøvet alt, hvad jeg overhovedet kan tænke mig til.
Min lille datter er en meget glad, tilfreds pige på 72 cm. og 9.300 g. Hun har motorisk set været meget hurtigt udviklet. Hun kunne løfte hovedet fra dag ét og selv holde det, når vi bar rundt på hende allerede da hun kun var ca. 2 uger. Som 5,5 mdr. begyndte hun at møve sig fremad - gerne flere meter, hvis der var noget, som hun ville have fat på. Hun begyndte også at sidde selv. Begyndte at kravle rigtigt, da hun var 6,5. mdr. og nu både kravler hun med en vældig fart og rejser sig + går rundt om de ting, som hun får grebet fat i.
Hun er nysgerrig ud over det sædvanlige. Hun registrerer alle lyde og bevægelser og jeg har derfor altid måttet sidde et roligt sted, når jeg ammer hende og holde mit ansigt stille, for hvis hun hører en lyd, eller ser at jeg kigger på noget, giver hun slip på brystet for også at kigge. Og den dag i dag, skal vi også helst være alene, når jeg forsøger at give hende mad, fordi hvis ikke, er alt andet langt mere interessant.
Når det kommer til at give hende rigtig mad, er jeg sindssygt udfordret. Der er dog få ting, som hun altid spiser: Majs, sorte bønner, kikærter, rugbrødsbjælker og æblebåde (rå). Så det handler på ingen måde om, at hun ikke kan spise store stykker. Et par gange har hun fx også spist hele kammuslinger. Hun har i øvrigt to tænder i undermunden, som hun kan “raspe” både æbler og gulerødder med.
Jeg begyndte at give hende grød, da hun var 6 mdr. Risgrød/majsgrød/hirsegrød lavet på modermælk og blended med banan og nogle gange ærter. Rent ville hun ikke spise det.
Det har dog lige fra startet af været meget begrænset, hvor meget hun vil spise. Nogle gange nægter hun fuldstændigt. Lukker munden og går bagover i flitsbue og skriger inden hun overhovedet har smagt på det. Andre gange har hun spist få teskefulde og andre gange igen (meget få gange) har hun spist hele portionen, ca. halvanden deciliter. Jeg har forsøgt at regne ud, hvilke faktorer, der gør, at hun gerne vil spise de få gange, hvor hun gør det, men der er ingen sammenhæng. Det kan være forskelligt om det er lige efter en lur, lige før en lur, hvornår på dagen og hvornår jeg har ammet hende.
Og det er nøjagtigt det samme med alt andet mad, som jeg giver hende. For det meste nægter hun fuldt ud. Lige fra starten. Bortset fra, hvis det er de ting, som jeg har nævnt, at hun gerne vil spise (Majs, sorte bønner, kikærter, rugbrødsbjælker og æblebåde (rå)). Her piller hun det gerne selv op med sine små fingre og er efterhånden dygtigt til at få det indebords. Jeg har således nogle gange haft held med at give hende grøntsagsmos ved at lægge en majs ovenpå teskeen og vise hende, at den er der. Hvis jeg peger på den og siger majs, så åbner hun munden. Jeg kan dog på ingen måder snyde hende. Ingen majs, ingen åben mund.
Vores dagsplan ser nogenlunde ud, som følger:
Kl. 18.00-18.30: Forsøger jeg at give hende aftensmad. Gerne grøntsagsmos eller noget af vores aftensmad enten blended eller i små bidder. Grøntsagsmosen består for det meste af søde kartofler, broccoli, ærter, gulerødder, lidt kylling eller fisk. Og spiser hun af vores mad, kan det fx være peltkerner/kikærter/linser/bønner/kartofler med kød/kødsauce, grøntsager og krydderier. Vand af kop.
kl. 19.30-20.00: Ammer hende fra begge bryster og putter hende.
kl. ca. 00: Ammer hende igen (ét bryst)
kl. ca. 05.00: Ammer hende igen (ét bryst)
kl. ca. 8.00: Vågner hun.
kl. ca. 8.30: Forsøger jeg at give hende havregrød (lavet på vand og modermælkserstatning), youghurt eller ...
... øllebrød med blandet frugtmos, most banan eller revet æble. Vand af kop. Enten nægter hun at åbne munden, spiser få teskefulde eller - en meget sjælden gang imellem - spiser hun det, der svarer til 1/2- 1 dl.
kl. 11.00: Ammer jeg hende fra ét bryst og hun sover sin første lur på ca. én time.
kl. 13.30: Forsøger jeg at give hende rugbrødshapsere med smøreost, fiskemos, leverpostej, makrel el. lign. Inden da giver jeg hende gerne en rugbrødsbjælke, selleristang/ agurk/ rå gulerod, som hun meget gerne gnaver i - mens hun endnu sidder på gulvet. Vand af kop. Sjovt nok vil hun gerne spise rent rugbrød, som hun selv sidder med, men kommer der pålæg på, så vil hun ikke. Dog har hun af og til spist en halv rugbrød med leverpostej eller hvidløgs-smøreost. Hun tager gerne selv gaflen og putter det i munden. Altså de gange, hvor hun ikke - som oftest - fægter med armene, klynker og bøjer sig bagover i flitsbue.
kl. ca. 15.30/16.00: Ammer hende fra ét bryst. Eftermiddagslur, ca. én time-halvanden.
Kl. 17.00: Forsøger at give hende frugtmos eller youghurt med frugt + lidt havregryn. Og der sker for det meste det samme, som altid: Hun spiser intet eller kun ganske lidt. Det erdog youghurt, som jeg oftest har haft held med, når det kommer til morgenmadsprodukter/grød.
På trods af alt den mad, som jeg lister op i dagsplanen, så er resultatet af, hvad hun indtager nærmest lig 0!
Jeg har forsøgt nogle nætter i træk slet ikke at amme hende efter kl. 00, så hun vågner op om morgenen med stor sult. Det har været svært at holde hende sovende uden mad, så det har været nogle hårde nætter. Og om morgenen er hun så sulten og sur, at hun fuldstændig nægter at smage på den grød, som jeg forsøger at give hende. Hun klynker, fægter med armene, bider munden sammen og går bagover i flitsbue. Så tilsyneladende spiser hun heller ikke, selvom hun i realiteten burde være meget sulten. Når jeg så nogle timer efter har givet op, og hun er så sulten, at hun er helt umulig at trøste, giver jeg hende bryst, og hun spiser med grådighed - så hun er meget sulten!
Jeg har også forsøgt at lade være med at amme hende om dagen. Men heller ikke her vil hun spise. Således var der fx en dag, hvor hun ikke spiste mellem kl. 5.30 om morgenen (hvor jeg ammede hende for sidste gang om natten) og kl. 18.00 om aftenen, hvor jeg tilsidst måtte overgive mig og give hende brystmælk, fordi hun var så ked af det og helt umulig.
Det er simpelthen så frustrerende, at jeg ikke kan få noget i hende, da jeg gerne snart vil trappe lidt ud af det med at amme - særligt om natten, og da jeg gerne vil være sikker på, at hun får alt den næring, som hun behøver.
Jeg synes dog efterhånden at jeg har prøvet ALT og ved derfor ikke engang om andre råd vil have nogen funktion. Men nu vil jeg da lige gøre forsøget og høre din mening.
Jeg har også forsøgt at give hende fx ren frugtmos, most banan eller mango. Heller ikke dette vil hun spise. Én dag gav hendes far hende et lille stykke chokoladekage. Og det ville hun enormt gerne have! Hun rakte ud efter det, og ville gerne have haft mere. Så noget er der da, som kan fange hendes interessse :-) Det samme har hun gjort med franskbrød med smør. Jeg er dog bange for at hun fylder sin mave med ting, som der ikke er nogen næring i (lyst brød).
Jeg har forresten også forsøgt at lade hendes far el. en veninde give hende mad, men det gør ingen forskel.
Det skal lige nævnes, at jeg ikke bor sammen med hendes far, så han er der ikke om natten og heller ikke hver dag.
Hun har desuden aldrig været typen, der hyggespiser hos mig. Hvis jeg forsøger at amme hende på tidspunkter, hvor hun viser sig ikke at være sulten, så vil hun ikke spise hos mig.
Jeg håber, at du kan komme med lidt gode råd og vejledning.
Med venlig hilsen
Lene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...