Brev:
Svøb eller ej?

Hej Helen.
Vores datter har de første 3 mdr. af sit liv været meget urolig og grædende. Hun har formentlig haft kolik, og alting er nu blevet MEGET nemmere!
Ifb. med hendes kolik har vi forsøgt ALT for at få lidt ro på hende; bla. har et svøb hjulpet os meget. Nu er der stort set ingen skrigeri, når hun skal puttes, og barnevognen kan klare arbejdet, hvor det før var i vores arme. Så det er jo dejligt. Derfor tænker jeg, at hun måske også snart kan/skal undvære svøbet? Ikke mindst pga. den forestående sommer. Hun er i forvejen meget varm.
Hvad angår svøbet (Miracle Blanket - alt andet bryder hun ud af), har jeg forsøgt at lade en enkelt arm være fri. Men armen/hånden kører rundt i hovedet, op i luften, ...
... hiver sutten ud osv. Jeg har hurtigt givet op (nok også for hurtigt) og har svøbt hende igen uden at give det en reel chance. Hun har derfor ikke prøvet at falde i søvn uden svøb den sidste halvanden måned.
Er det noget, hun kan lære? Jeg har læst, at hun med sin aktuelle alder har brug for mere plads, når hun skal sove. Men hvis hun er svøbt, gør det vel ingen forskel om hun sover i lift eller tremmeseng? Bevægelsesmuligederne er jo ret begrænsede af svøbet.
Hvad tænker du? Skal jeg tage 'kampen op' eller vente til hun selv giver udtryk for, at hun ikke vil det mere? Kan det sætte hende notorisk bagud, at hun er svøbt, når hun sover?
Tak for en fantastisk brevkasse!
Med venlig hilsen
lillepigens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.