Annonce

Annonce

Svar: Når udseende og sind ikke passer sammen


16. april 2013

Kategori:
Alder:
4 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeres dreng er, som de fleste børn, en naturlig blanding af jer begge - på nogle punkter ligner han sin far og på andre punkter ligner han sin mor. Og han vil naturligt, når han bliver ældre forstå mere af, hvorfor han er mørk og har brune øjne - og præcis som du skriver, er en dejlig blanding:)

Det bedste I kan gøre er at fortælle ham igen og igen, hvorfor han er noget ganske særligt og have fokus på at styrke hans selvværd. Det er naturligt svært for børn ikke at sammenligne sig med andre - de ser på andre, måler sig med dem, konkurrerer osv. og hverdagen er fyldt med sammenligninger. Hvis man har et højt selvværd, så har man en følelse af at have værdi. Så føler vi at vi er okay, selvom vi ikke mestrer det de andre mestrer, så kan vi acceptere at vi er forskellige og at nogle kan noget og andre kan noget andet - ligesom vi vil føle at det er okay at vi ikke ser ud ligesom de andre. Vi vil føle at vi er elsket og har værdi - uanset om vi kan noget eller ser ud på en bestemt måde, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den vi er.

Og derfor skal I i hverdagen generelt prøve at styrke jeres drengs selvværd, han ikke føler sig forkert eller anderledes, selvom han ser lidt anderledes ud end nogle af de andre børn :)

Det kan være udmærket at læse bøger om at være anderledes og se anderledes ud. Ligesom det er fint at læse bøger om, hvor børnene kommer fra og hvorfor nogle børn ikke altid ligner deres forældre.

Der findes flere bøger om adopterede børn, om at bo i en familie, der er helt anderledes end en selv. Der er også kommet flere bøger nu, som handler om at være kommet til verden på en anden måde - f.eks. "Slottet med de mange værelser". Her skal frøen Freddy hjælpe Maren og Mogens med at få et barn og rejsen fører dem igennem slottets mange værelser, hvor de møder forskelige par, der alle som dem selv ønsker at få et barn de kan elske. Det giver plads til en snak om lesbiske, sæddonation, ...


Annonce

... insemination og adoption. Man kan på den måde få en snak om, hvordan jeres dreng er blevet til, selvom han er lavet "på gammeldags maner" :) Men for at give ham en idé om, at alle familier er forskellige.

I kan også læse bogen "Jeg er noget særligt" fra Maaholms Forlag. Her møder I forskellige børn, der på forskellig vis alle er noget særligt. En sidder i kørestol, en anden er næsten blind, en tredje mangler måske en arm. Men alle sammen er de noget særligt. Og selvom jeres dreng ikke er handicappet, så føler han sig stadig anderledes og bogen kan være udgangspunkt for at tale om dette.

Kim Fupz Aakeson har blandt andet skrevet bogen "Verdens grimmeste pige" om en pige der er ulykkelig over sine store ører, som bliver ved med at vokse og tilsidst bliver hun til en sommerfugl. Den handler også om at være anderledes.

Han har også lavet "De forbandede dukkers land", der handler om tøjdukken Bob og de andre slidte dukker, der drømmer om et sted, hvor de kan være sig selv og gøre som de vil. Den handler også om at være anderledes og om at finde sin identitet.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Bogen "En zebra har den farve en zebra skal have" kunne du også kikke på. Om den lille zebra, der ikke ved om den har sorte eller hvide striber og som ikke kan finde ud af, hvorfor den er en zebra og ikke en hest ... Igen til en snak om at det kan være svært at finde ud af, hvem man er og hvor man hører til.

Og så er der f.eks. også bogen "Da Emma blev Emma". Den handler om Emma på fire år, der er helt sin egen, men alligevel ikke helt. For alle siger at hun har sin mors opstoppernæse og sin fars krøllede hår. Men hvordan kan det være, at Emma ligner både mor og far? Måske er det netop denne bog, som I tænker vil passe bedst til jeres situation :)

Og ellers er det en tur på biblioteket, søg på emner som "anderledes" og "identitet" og få evt. også en bibliotekar til at hjælpe jer videre :)

Håber I kan bruge dette lidt videre på vej.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce