Svar: 6 mdr. søvn og mælk
Kære Majas trætte forældre
Tak for jeres brev og tillykke med 6 måneders dagen :)
Det lyder ganske rigtigt som om at jeres datter ikke drikker helt nok om dagen og derfor naturligt er nødt til at søge sit behov for væske dækket om natten. Og derudover lyder det også som om at hun er ved at få det jeg kalder vanebetinget afbrudt søvn, som handler om hendes afhængighed af sutten ...
Men først omkring mad og mælk. Det vil være en rigtig god idé at I arbejder på at hun får skemad, når hun vågner, får vand af kop sammen med skemaden og så får mælk inden hun skal sove igen. Det vil være rigtig fint at I holder mængden af skemad nede på ½-¾ dl grød eller mos af gangen, for stadig at sikre plads til mælk i maven. Og når jeg anbefaler vand af kop, så er det fordi det er vigtigt at hun også lærer at drikke vand og det tæller også med i væskeregnskabet.
Det kan være en god idé at prøve med en anden type erstatning, for at se om hun bedre kan lide smagen af noget andet. De forskellige produkter smager meget forskelligt og I er her nødt til at prøve jer lidt frem. Hun kan godt være lidt træt af smagen og trænge til lidt nyt .. Og når hun så samtidig får mme af kop og I måske også laver grøden med mme, så smager det hele meget af det samme - så prøv at variere hendes indtag af mme :)
Mit forslag til en dagsplan, som jeg tænker godt kan lade sig gøre, ud fra de tider I har skitseret, ser således ud:
Tidilg morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Tilbydes ½-¾ dl. havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30: Tilbydes et par skefulde frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Tilbydes ½-¾ dl. grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, det kan være lidt mos fra glas eller frost, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 15.30: Tilbydes et par skefulde frugtmos, vand af kop. Og får også flaske om eftermiddagen
Powernappen springes over
Aften 17.30: Tilbydes ½-¾ dl grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop. Udgangspunktet kan være jeres mad, eller det kan være mos fra glas eller frost.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.
Sen aften 23: Flaske
Som I kan se så følger denne plan en helt fast rytme, med en lille smule skemad, når hun vågner og ofte 1-1 ½ time før hun så tilbydes flaske, så der er ...
... plads i maven til begge dele - og derudover som nævnt vand af kop :)
Mad i hånden er også vigtigt og hun skal nu også igang med kød, fisk, og mad der generelt smager af mere. Det vil alt sammen gøre hendes interesse for at spise større og sandsynligvis motivere til et lidt større indtag:)
Og så er der jo det med sutten. Vanebetinget afbrudt søvn opstår, når man som forældre gentagende gange, kommer til at give barnet sutten hele natten igennem. Ofte starter det med at barnet får sutten, når det skal sove. Det første stykke tid, så har børn brug for stillingsskift, brug for at få dynen omkring sig igen, fordi de har sparket den af og hver gang man som forældre hjælper barnet med dette, så giver man per automatik også sutten i munden på barnet.
Det betyder at man kan komme ind i en vane, hvor barnet bliver afhængig af at have sin sut i munden for at kunne sove. Ikke bare for at kunne falde i søvn, men også for at kunne komme videre i søvnen om natten.
Det er sådan at når vi sover så slappes alle muskler i kroppen, også kæbemuskulaturen og dermed falder sutten ud af munden. Vi veksler hele tiden mellem at sove let og sove dybt og derfor vil sutten naturligt falde ud af munden i løbet af natten. Men det er vigtigt at kunne komme videre i søvnens forskellige stadier uden afhængighed af sut, for ellers så sker det, at man som forældre skal op en gang i timen for at give barnet sutten i munden ..
Når man kommer ind i denne vane, hvor barnet får sutten hver gang, så lærer barnet at mor og far kommer med sutten og at barnet ikke kan sove uden at have en sut i munden. Barnet lærer derfor også at vågne hver gang sutter falder ud af munden - og det er det, jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn... Og det lyder som om at jeres datter er ved at lære, at hun skal vågne hver time, for at få sutten, hun vågner hver gang den tabes i visheden om at I putter den i munden på hende.
Og der er desværre kun jer til at ændre på denne vane...
Det er helt naturligt at hun sover urolig lige nu. Det hører alderen og udviklingen til. Men det er vigtigt at I hjælper hende med at få dynen om sig, blive lagt på den anden side, beroligende ord, kærtegn osv. så I på den måde luller hende videre i søvnen - uden at give hende sutten i munden hver gang. Hun må gerne lave lyde om natten, ligge og småsklynke lidt osv. fordi hun drømmer, uden at I giver hende sutten, så hun stille og roligt lærer at hun godt kan komme videre med jeres nærhed og kærtegn og uden at have sutten i munden ...
Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

