Svar: Putning, når far skal gøre det og mad
Kære Janni
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål - jeg vil forsøge at besvare dem i den rækkefølge de kommer :)
Det lyder som om at du hos jer, har en stor fordel i forhold til jeres søvn - og det handler om at du har barsel og går hjemme med ham mange timer hver dag, hvor far naturligt bruger mindre tid sammen med ham - og derfor reagerer han f.eks. på, når far vil putte ham. Det vil være rigtig godt at far og søn bruger så meget tid sammen som muligt. Jo mere de er sammen, jo mere lærer de naturligt hinanden at kende og jo tryggere vil jeres dreng være ved at far tager over, når mor ikke er hjemme.
Det kan f.eks. være en god idé at far giver ham mos om aftenen, ligesom det vil være rigtig godt, at det er far som giver ham aftenbad, frotterer ham i håndklædet, smører ham i creme eller hvad han nu har behov for, skifter ham, kommer ham i nattøj osv. Jo mere far er med til alt det som leder op til putning, jo lettere vil far kunne tager over og putte ham, når det er tid til det.
Derudover vil det naturligt spille ind, at jeres dreng bliver puttet nogenlunde som han plejer - og udfordringen er hvis han plejer at blive ammet, når han skal sove, så forbinder han det at skulle sove med brystet og det kan far af gode grunde jo ikke give ham. Jeres dreng forstår ikke, hvorfor han nogle gange kan ammes og andre gange skal tage imod flaske .. Derfor kan løsningen være at du vælger at blive hjemme hos ham, så længe han har brug for amning, for at sove trygt - eller at I vælger fast at introducere flasken, så han lærer at sove med denne i stedet for brystet, fordi far så naturligt bedre kan tage over ... Det kan altså være nødvendigt at du også vælger at give flaske, når du putter ham - jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, om du allerede gør dette, - om de 200 ml han får til nat ligger her?
De fleste børn vil i 6 måneders alderen begynde at kunne sove igennem om natten - og at sove igennem i denne alder betyder at han vil kunne sove 5-6 timer uden mælk. Det vil altså være amningen midt nat, der ofte trappes ud - og han skal således stadig have mælk sen aften og tidlig morgen f.eks. kl 23.30 og 05. Det er et reelt behov for mælk.
Vand kan han få af kop sammen med sin skemad i løbet af dagen og det er naturligt også med til at sikre ham væske nok, samtidig med at han lærer at drikke vand og lærer at drikke af en kop. Om natten behøver han som udgangspunkt ikke mælk eller vand, hvis han får sit behov tilstrækkeligt dækket om dagen og om aftenen.
En plan for dagen til et barn på 6 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes eller flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt ...
... i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Og tilbydes også bryst eller flaske eftermiddag.
Powernapper evt. eller den begynder at kunne blive sprunget over.
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet afhænger af hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen og hvor sent den 3. lur ligger.
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og begynder nu at skulle lære at sove uden mælk til næste morgen tidlig.
Hvis han får flaske sen aften, behøver I ikke tage ham op af sengen, men må gerne give ham flaske mere eller mindre sovende, hvor han ligger. Det er dog en god idé at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt - f.eks. ved at komme en lille pude ind under madrassen i hovedenden.
Med hensyn tilt jern, så skal han have jerntilskud dagligt - og han skal have fuldt jerntilskud, også selvom han får lidt mme. Hvis han skal undvære jerntilskud, så skal han med sikkerhed have mindst 400 ml mme dagligt.
Hans mave skal du prøve at holde gang i naturligt via kosten og hvis dette ikke er tilstrækkeligt, så må han få afføringsmiddel - laktulose eller movicol (sidstnævnte skal I drøfte med lægen).
Han skal have grød hver dag - og stille og roligt skal de milde grødtyper erstattes af havregrød og øllebrød. I 7 måneders alderen vil det være rigtig fint at tilbyde f.eks. flerkornsgrød. De lidt grovere grødtyper er også med til at holde maven igang. Og grød må han gerne få til han er flere år gammel ...
Hjemmelavet grød og grøntsagsmos skal laves med vand, mme og fedtstof. Du kan også vælge at lave det med ren mme - men der skal være mælk i skemaden, for at den bliver energiberiget nok. Du kan godt lave det med pulver og vand - og så tilsætte ekstra fedtstof.
Nu hvor han er 6 måneder må han dog gerne få en lille smule sødmælk - og det betyder at hvis I f.eks. laver en kartoffelmos til jer alle sammen og du laver den med sødmælk, så kan I spise samme mos :) Men den mad, du laver kun til ham, vil jeg anbefale at du stadig laver med mme, så han ikke får for meget komælk :)
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner osv. Og du kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få osv.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

