Annonce

Annonce

Svar: Storesøster skubber


24. april 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære små-frustreret mor til 2 skønne piger

Tak for dit brev og alle dine tanker. Jeg kan godt fornemme at du gør dig rigtig mange godt overvejelser, har læst rigtig meget og rigtig gerne vil gøre det bedste - og det er super godt! Jeg tænker dog at nogle gange, så kan det være en god idé at lægge alle principper og tanker om at være pædagogisk korrekt lidt på hylden og så prøve at tage tingene lidt som de kommer ...

Det betyder ikke at du ikke skal sætte grænser eller tale pænt og anerkendende til dine piger, men nogle gange kan man godt blive så fokuseret på at gøre det rigtige og på den rigtige måde, at det bliver svært at være tilstede og bare være - og jeg tænker at det måske netop er det, du skal øve dig lidt i de næste par uger. Og det betyder at nogle gange vil det være rigtig godt at I forældre skiftes til at være omkring jeres piger, så den ene af jer er hos dem, imens den anden laver noget praktisk. Andre gange vil det være nødvendigt at lillesøster sættes 10 minutter i kravlegården, atter andre gange at døren mellem stuen og køkkenet lukkes og pigerne på den måde holdes adskilt, og atter andre gange at I sidder hos pigerne og hjælper dem med at dele legetøj og finde ud af at være sammen. Der er ikke kun én måde at gøre tingene rigtigt på og I er nødt til at gøre forskellige ting og vurdere fra situation til situation, hvad der kan lade sig gøre ...

Det er helt naturligt at storesøster skubber til lillesøster og at hendes jalousi er mere tydelig nu. For lillesøster er naturligt langt mere irriterende og fylder langt mere nu, hvor hun netop begynder at gå rundt, tager legetøj fra storesøster eller leger med storesøsters ting. Eller at hun trækker sig op at stå, ved at hive i storesøster, fordi hun naturligt holder fast i det hun nu engang kan holde fast i. Og storesøster synes ikke det er sjovt. Hun har en alder, hvor hun er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og igang med at finde ud af hvordan hun påvirker andre og andre påvirker hende. Hun er igang med at udvikle sit selvbillede og det betyder rigtig meget for hende at have "sine egne ting". Hun vil f.eks. ofte sige "MIN, MIN, MIN!" også selvom det ikke er hendes og hun har ikke lyst til at del med sin lillesøster.

Storesøster er med den alder hun har naturligt også meget følsom overfor kritik. Hun begynder at kunne føle skyld og skam og vil naturligt reagerer meget på at få skæld ud, hvis hun gør noget forkert. Og når hun nogle gange griner, når du skælder hende ud, så handler det ofte om usikkerhed. Hun ved ikke, hvad der forventes af hende og hvad det er du ønsker hun skal, hun er usikker på hele situationen, ved ikke hvilket ben hun skal stå på og reagerer derfor med at grine eller virke som om at hun ignorerer, hvad du siger, virker til ikke at lytte.

Der er ikke en ting eller en sætning, som du kan sige til storesøster, som får hende til ikke at reagere som hun gør. Hun holder ikke op med at skubbe til lillesøster, tage legetøjet fra hende osv. fordi du siger noget bestemt, fordi du skælder hende ud eller fordi du forklarer hende hvordan verden hænger sammen. Løsningen er ikke at finde frem til den rigtige sætning og der er desværre ikke en løsning, som får det til at gå væk her og nu ...

Der er tre meget store følelser på spil og søskendejalousi skal tages alvorligt. De tre store følelser er sorg, vrede og angst. Det er sorgen over ikke længere at have mor og far for sig selv. Det er vreden over at være bragt i denne situation og det er angsten for at mor og far måske vil synes bedre om lillesøster end om hende ... Og selvom storesøster er god til at tale og har et stort ordforråd, så er hun stadig ikke i stand til at sætte ord på disse store følelser. Hun kan ikke sige, at hun føler sig udenfor, at hun føler at I gør forskel på de to piger, at hun ikke føler sig set og mødt på samme måde som før eller på den måde, hvorpå I møder lillesøster. Hun kan ikke ...


Annonce

... forklare, hvis hun føler sig uretfærdigt behandlet. Men det hun kan gøre er at skubbe til lillesøster, få lillesøster til at græde og få lidt ekstra opmærksomhed på denne måde samtidig med at rivalen bliver ked af det ...

Det bedste du kan gøre er faktisk at forsøge at forebygge at det sker. Det vil være rigtig godt at du prøver at aflede storesøster eller forsøger at holde lillesøster lidt på afstand af storesøster, så den ældste ikke får behov for at skubbe til lillesøster. Det er vigtigt at storesøster ikke har muligheden for at forløbe sig, fordi det kan forstærke problemet.

Det er også vigtigt at du, når og hvis det så alligevel sker, ikke gør for stort et nummer ud af det. Det betyder ikke taler for meget og forklarer for meget. En sætning som "Nåårh, synes du lige det var træls hun skulle lege med det samme som dig, sådan nogle lillesøstre kan godtnok også være irriterende hva´" er alt for lang. I stedet vil det være rigtig godt at du nogle gange bare siger "nej!", "av!", "det gør ondt!" eller lignende og andre gange at du løser problematikken "se du kan lege med den her dukke" imens du så giver lillesøster noget andet.

Du skal nogle gange hjælpe dem med at lege sammen, så det ikke er et spørgsmål om at de leger ved siden af hinanden og kæmper om de samme ting, men så du hjælper dem med at være med i legen begge to. F.eks. ved at du giver dem hver sin dukke og på den måde vise dem vejen til at lege sammen. Og da storesøster er det ældre og naturligt gerne vil bestemme, så må du godt inddrage hende "hvilken dukke kan lillesøster lege med?" så storesøster på den måde også lære at dele.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Med hensyn til at sige "se nu blev lillesøster ked af det, det gør ondt når man falder og slår sig" og du så har læst, at man ikke bør sige sådan, fordi barnet så oplever skyld, så er det vigtigt at du prøver at anerkende begge børn. Du skal derfor prøve at sætte ord på, så de hører, hvad det de gør, gør ved den anden og så de også selv føler sig mødt. Du kan f.eks. godt sige til storesøster "du bliver ked af det, når lillesøster tager dit legetøj", så hun hører at du forstår hende og hvad der sker. Og til lillesøster sige "det er ikke rart, når storeøster skubber, det gør ondt". Eller du kan sige modsat, f.eks. til lillesøster sige "Av, det gjorde ondt", trøste og berolige hende og til storesøster f.eks. sige "Det er forkert at skubbe. Næste gang skal du prøve at bede lillsøster om ...". Det handler meget om at guide dem og vise dem hvordan, mere end om at skælde ud.

Og så skal du naturligvis vise begge piger at de betyder lige meget for dig. De har begge en stor plads i dit hjerte og at de begge er noget helt specielt. De må ikke tvivle på din kærlighed, de må ikke tvivle på at de har særligt stor betydning - de er elsket fordi de er netop dem de er og ingen kan nogensinde tage deres plads.

Du skal være meget opmærksom på, hvordan storesøster virker, når du sidder og nusser og kæler med lillesøster - hun ser det, hun mærker det også selvom hun leger i periferien og virker optaget af andre ting og det stik i hjertet hun mærker, følelsen af "de to har noget sammen, som jeg ikke er en del af", kan meget vel udløse hendes fysiske reaktion mod lillesøster, når I så er ude af syne. Derfor er det også meget vigtigt at I virkelig prioriterer storesøster lige nu og gerne inviterer hende med "kom herhen, kommer du ikke herhen og putter" eller lignende, så hun ikke føler sig udenfor :)

Det er også en god idé at sætte ord på de hyggelige stunder og sige det højt, når I har det dejligt sammen, så hun også hører alt det gode og alt det du gerne vil have mere af. En dag kan hurtigt blive fyldt med alt for mange "nej´er" og forbud og skæld ud og det er vigtigt også at sige alt det højt, som er dejligt og rart - du gør det sikkert allerede, men gør det endnu mere lige nu :)

Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce