Brev:
Trivsel i børnehaven

Kære Helen,
Denne gang har jeg nogle spørgsmål om min store dreng, S, som snart er 3½ år. Jeg deler ind i flere breve.
Mit første brev handler om hans trivsel i børnehaven. Han startede i vuggestuen, da han var 2 år og 8 mdr. og flyttede efter tre mdr. over i børnehaven (integreret institution). Han har aldrig været ellevild med at blive afleveret, hverken i vuggestuen eller børnehaven. Han græder sjældent, men er mere noget mut i det. Jeg sørger altid for, at en af pædagogerne vinker sammen med ham, når jeg går.
De gange, hvor han bare er løbet ind og glad råbt "hav en god dag, mor!" kan tælles på få fingre. Pædagogerne fortæller, at han dog altid hurtigt bliver glad og kommer godt igang med en leg. Jeg plejer da også at opleve, at han slet ikke vil med hjem, og det er sket, at jeg har måttet bære ham skrigende ud af børnehaven ;)
På det seneste har dette dog ændret sig. Han er begyndt at blive glad for at blive hentet, råber til pædagogerne "se, min mor kommer, jeg bliver hentet!". Det er selvfølgelig skønnere at blive mødt på den måde end "NEJ! Gå din vej!", men på en måde foretrækker jeg det sidste.
Han er også begyndt at sige, at han gerne vil ...
... blive hjemme fra børnehave, eller at han vil med mig hjem, når jeg afleverer ham. Det gør ondt indeni :(
Han har fra da han startede i børnehaven leget rigtigt godt med en bestemt dreng, C. S er en lidt stille og afventende dreng, som kan fordybe sig i leg med biler og andet i længere tid, og C er mere vild og finder på spilopper :) De to har alligevel hængt sammen som ærtehalm og gør det til dels stadig. Dog er deres lille tokløver blevet udvidet med tre andre børn, som nok er bedre til de vilde lege end S er. Og det er lidt svært for min dreng, som måske er bedst til at lege på tomandshånd.
Jeg har talt med hans kontaktpædagog (som han er meget glad for), og hun vil forsøge at hjælpe ham til at lege med nogle andre børn af og til, som ligner S mere personlighedsmæssigt.
Jeg kunne dog godt tænke mig at høre dit syn på sagen, og måske kan du give lidt gode råd om, hvad vi forældre kan gøre hjemmefra for at hjælpe ham. Jeg tænker måske nogle legeaftaler med nogle af børnene fra børnehaven hos os eller dem. Eller med børn, som han ikke går i børnehave med (dette begrænser sig dog umiddelbart til en dreng fra mødregruppen og en fra vuggestuen).
Mange hilsner
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.