Svar: Mavepine 1 time efter måltid
Hej med dig
Da jeg ikke kan se din datter er det lidt svært for mig at vurdere, hvad der her er tale om. Umiddelbart så tænker jeg at din datter måske ikke er helt så god til at komme af med luften, når/efter hun har spist og luften ligger så og klemmer lidt i hendes mave.
Det er naturligt at børn sluger ludt, når de spiser, da de jo skal trække vejret imens de dier. Nogle børn bøvser meget hurtigt, hvor andre børn bare falder i søvn med det samme og så er der ikke andet at gøre end at lade dem sove. Et typisk mønster at at barnet så et sted mellem 40-75 minutter efter at være faldet i søvn, begynder at ligge og røre på sig og blive urolig. Her er det så fordi luften har fundet vej og barnet skal derfor løftes op og have lov til at bøvse for derefter at falde i søvn igen.
Kort vil jeg lige nævne at man kan få det der hedder Mylicon-dråber, som hjælper børn der har problemer med luft i maven (kolik). Ikke at din datter har kolik, bare en oplysning så du ved det findes og så kan du evt. tale med din sundhedsplejerske eller læge omkring dette, da de bedre vil kunne vurdere om det vil være ...
... aktuelt i jeres situation.
Ved mavekneb hjælper et varm omslag også nogen gange. Det kan f.eks. være en stofble der er varmet med strygejernet som du vikler om din datters mave. Lidt mavemassage med to fingre rundt om navlen i urets retning kan også hjælpe eller lidt bengymnastik, hvor du cykler med hendes ben. Derudover er det en god idé at bære hende, så hun ligger med maven på jeres underarm og på den måde bliver strakt lidt ud og slapper af i sin krop, eller at hun kommer i et lunt bad, hvor hun også bliver strakt ud.
Når hun skal bøvse, så er det vigtigt at hendes ryg er så strakt som muligt. Det vil sige at hun skal op på jeres skulder og have sin ryg lige (hun kan ikke komme af med luften, hvis hun sidder klemt sammen på jeres brystkasse), eller I sidder med hende foran jer, støtter hende med hænderne under hendes armhuler, igen så ryggen er rank.
Tilsidst vil jeg lige sige at afføring en gang om ugen betragtes som helt normalt for børn der bliver ammet. Det skyldes at modermælken ikke indeholder så mange affaldsstoffer og derfor 'forbruges' det hele.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

