Brev:
Bliver bosset rundt af de andre børn
Hej Helen,
Nu fyrer jeg den lige af med spørgsmål, denne gang angående min store pige på 5 1/2. Hun står for at skulle skifte børnehave snart, og jeg har brug for nogle råd omkring hendes tilbøjelighed til at blive "bosset rundt med" af andre børn.
Uden at gå i for mange detaljer om hendes personlighed, må jeg lige fortælle dig om hende. Hun har siden fødslen været et sensitivt barn. Det var faktisk dig der i tidernes morgen gjorde mig opmærksom på begrebet "High need baby", og den beskrivelse passer bare rigtig godt på hende.
Herhjemme er hun først og fremmest glad, sød og hjælpsom. Hun er en meget omsorsfuld og kærlig storesøster. Meget talende, syngende, dansene. Hun er kreativ og ofte i sving. Hun kan sagtens blive vred og demonstrere den del af følelsesregisteret, men generelt synes jeg ikke vi har mange konflikter med hende.
Hendes sensitive side er jo en del af hende, og den viser sig på flere måder dagligt. f.eks bliver hun hurtigt rørt over noget hun ser i fjernsynet, hvis bamse er ked af det, eller nogen er alene f.eks, eller hvis lillesøster græder for længe. Men også os som forældre, er hun altid opmærksom på, og hun fornemmer samtlige stemninger med det samme. Grundlæggende er vi nu meget muntre, og skændes sjældent, og jeg føler at hun slapper helt af herhjemme og at hendes sensitive træk kommer meget mere til udtryk i børnehaven.
Hun er en meget god kammerat, ekstremt loyal, yderst empatisk og retfærdig.
Hun skulle have startet i 0.klasse i år, men BH-pædagogerne var i tvivl om hvorvidt hun var klar rent socialt. Hun leger ikke med hvem som helst, selv om hvem som helst gerne vil lege med hende. Hun har fundet sammen med en lille håndfuld, lidt yngre (uger og få måneder) drenge, som hun altid leger med, og bliver utryg ved deres fravær. Der har i hele hendes BH forløb ikke været så mange jævnaldrende piger, kun 1 på hendes stue, som hun også har leget med, og haft legeaftaler med osv, men denne pige er meget selvstændig og har igennem tiden gerne ville lege selv, eller med nogle af de ældre piger. Drengene derimod, vil hende rigtig gerne og overfalder hende nærmest, når hun kommer. "skal vi lege?" "skal vi, skal vi"? Og hun er 100 % tryg sammen med dem, navnligt 2 af dem. Det lader til, at hun med dem, også får lov til at "bestemme", de virker til at være gode til at skiftes og hvis ikke, er hun tryg nok til at sige det til dem, selvom det har taget lidt tid. Dog beklager hun sig lidt over alle drengelegene, men det er åbenbart vigtigere for hende hvem hun leger med, end hvad hun leger.
De skal først i skole næste år, da de er født i starten af 2008 og hun i slutningen af 2007. Den skolegruppe der blev dannet sidste år, faldt hun aldrig til i. Hadede at være i den, for "alle hendes venner" var der ikke. Hun blev utryg og ked af det ved nye udfordringer, kunne blive helt frustreret, hvis ikke hun vidste hvad de skulle i gruppen og ville altid sidde hos en voksen. Her skal det nævnes at hun samtidigt blev storesøster og at vi flyttede til en anden bydel. Dog mente pædagogerne ikke at det havde så meget med sagen at gøre, men at hun blot er en "stille, forsigtig pige" der "leger nedad" og ikke er helt alderssvarende socialt. Samtidigt har de understreget, at hun er mere end klar fagligt, hun elsker at sidde stille og ...
... lytte til de voksne, god til bogstaver og tal, fornuftig, og i øvrigt meget "velopdragen" og gør hvad der bliver sagt første gang.
Vi valgte så at udskydde skolestarten og give hende et år mere i en ny børnehave i den bydel vi er flyttet ud i, også for at hun kan få nogle veninder, da hun jo gerne vil lege pigelege og danse, sidde og tegne osv. Hun kommer således også til at kende dem hun skal i skole med. Hun glæder sig meget til den nye børnehave, og ser umiddelbart det ekstra år som en ren bonus. Det er også sådan vi har serveret den.
Det der bekymrer mig er, at når hun er sammen med andre børn, vores venners, families, og børnene på vejen, (det med børnene på vejen er en mulighed efter vi er flyttet og således ikke noget hun har været vant til), lægger hun sig fladt ned. Hun vil rigtig gerne lege med andre børn, være med og høre til. Men hun lader dem styre showet. Jeg kan se på hende, at hun ikke altid synes det er sjovt, men samtidigt er hun også glad for at være med. Hun vil gerne bare observere først, men fornemmer ligesom også, at det er forventet at hun deltager. Og hun gør meget, det der bliver forventet. En af de piger hun skal gå i den nye børnehave med, er også en nabo, og hende har hun leget med nogle gange. Pigen er et år yngre, og vil gerne f.eks cykle om kap, så snyder hun og skal have en masse fordele, og min datter siger ikke noget. Hun taber selvfølgelig i disse lege, og hvis hun vinder, så "galdt det ikke" osv... Så kommer hun ind, og siger bare, at hun ikke gad lege mere. De andre ting fortæller hun på sengekanten, eller i andre rolige stunder.
En anden gang hvor de legede, også sammen med en tredie pige på bare 3 år, kom hun ind efter en 10-krone, hun skulle nemlig betale hvis hun skulle være med i legen!? Og i dag, havde pigen sagt til hende, hvor den 3 årige også var med, at min datter skulle gå væk og vente i 20 minutter, og så gik de ellers et andet sted hen og legede. Det kom hun så ind og fortalte mig, efter hun havde siddet alene på en bænk. Jeg havde godt set hende, men troede de legede gemmeleg eller lign. Hun virkede ikke specielt ked af det, men jeg gik med hende over til pigerne og sagde til dem, at jeg synes det var tarveligt af dem. Også for at vise hende, at man skal konfronterer sådan en adfærd, og ikke bare gøre som de siger!
Min datter har slet ikke det der drille-gen, slet ikke. Jeg tror egentlig ikke hun forstår hvor tarvelige de er. Hvad kommer det dér "jeg vil bestemme over dig" af? Der er mange børn der har det, og hvorfor har min datter det ikke? Og hvorfor finder hun sig i at blive bestemt over, snydt og styret på den måde? Jeg synes ikke, og fornemmer ikke, at hendes selvværd skulle være lavt, hun bliver i hvert fald set og hørt herhjemme, og anerkendt for den dejlige pige hun er. Ydermere har vi, (især hendes far) altid leget meget med hende. Været i skoven, på stranden, på museer osv. Hun har leget meget mere med ham end nogle andre børn, og måske har vi ikke været alt for gode til at få lavet legeaftaler nok.
Nå, sikke en masse jeg har skrevet. Hvordan skal vi tackle den der underkastelse hun har, med især nye børn? Og hvordan sikrer vi os, at hun får nogle ligeværdige relationer til de nye kammerater, hun skal have i forhåbenligt mange år?
Jeg glæder mig rigtig meget, til at høre hvad du tænker!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer