Svar: Søvnmønster for baby 3 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige :)
Det er et langt søvnstræk din datter tager, når hun om natten kan sove 8.5 time uden mælk - det er naturligvis dejligt, at du på den måde kan få din nattesøvn, men stadig tænker jeg at det er lang tid og at det ville være bedre, hvis hun kun sov 4, 5 højst 6 timer uden mælk ...
Jeg tænker også at det må give hende lidt uro i maven, at hun naturligt skal spise ekstra hyppigt om dagen, for stadig at få sit behov dækket. Derfor kan det være en god idé at du forsøger at give hende en ekstra flaske sen aften, for at se om hun så kan spise med lidt længere intervaller i løbet af dagen. Denne flaske kan hun evt. få i søvne inden du selv går i seng, så du på den måde får hende fyldt lidt ekstra op til natten. Det vil sige at hun f.eks. kan få flaske som nu ca 19.30, så igen kl 23.30 og så igen kl 03.30 ...
Det lyder rigtig fint med ca 7 flasker i døgnet - om de 120 ml er nok afhænger helt af, hvor meget hun vejer. Hun bør få 1/6 af sin vægt i døgnet og det betyder at hvis hun vejer ...
... f.eks. 6 kg, så er hendes døgnbehov 1000 ml mælk. Hvis hun spiser mellem 6-8 gange i døgnet, så betyder det at hun skal have mellem 125-170 ml i hver flaske.
Hendes indtag af mælk øges altså i takt med at hun tager på og bliver større. Det kan være godt, hvis der er lidt mælk tilbage i flasken, når hun har spist, så du sikrer dig, at hun har fået, hvad hun har behov for.
Det er helt okay at hun sover meget - dog skal du være opmærksom på at hun ikke virker sløv eller apatisk. Hun må gerne sove, men når hun er vågen, så skal hun være aktiv og hun skal med den alder hun har nu, pludre med dig, bruge sine lyde mere og mere bevidst, pludre i dialog, smile til dig osv. Hun skal også bruge sin krop, begynde at vise tegn til at bevæge sig mere, bruge sig selv mere fysisk, slå ud efter ting på aktivitetsstativet osv. Hun må ikke virke sløv og slap - men der er ikke noget i vejen for at have et godt sovehjerte :)
Hvis du er i tvivl, så er det altid en god idé lige at få lægen til at tjekke hende igennem:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

